Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122789)

Kan jeg begynde at danne sæd hurtigere?

Spørgsmål:

Jeg er en dreng som næsten er 15 nu. Jeg er nærmest kun lige begyndt af komme i puberteten, min pik er 9 cm i stiv, og jeg er begyndt at få hår under armene. Men problemet er, at jeg ikke kan danne sæd. Jeg har en kæreste, og hun har spurgt flere gange, om vi skulle have sex. Jeg har svaret nej ikke endu, men jeg vil rigtig gerne. Jeg er bange for, at hun synes, at det er underligt, at jeg ikke kan danne sæd. Kan jeg gøre så jeg hurtige kan danne sæd?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det er meget normalt, at man ikke nødvendigvis oplever at få sædafgang som det første, når man går i puberteten. De fleste oplever at få deres første sædafgang når de er omkring de 14-15 år. Det vil sige de fleste oplever det lige omkring din alder, men det er helt normalt, at der godt lige kan gå lidt tid endnu. 
Det lyder super dejligt, at du har en kæreste, som gerne vil have sex med dig, og du vil gerne have sex med hende. Det er heldigvis muligt at have sex, selvom man ikke har haft sædafgang endnu. Hvis I har lyst til at være intime med hinanden, kan det være godt at tale om, om I har lyst til at kysse, kæle, røre ved hinanden osv. med eller uden tøj på. Der er heldigvis mange måder at være intime sammen på afhængigt af, hvad man føler sig tryg ved. 

Der er desværre ikke noget, du kan gøre for at få sædafgang tidligere. Det afhænger af dine gener og måden din krop udvikler sig på. 
Hvis du har lyst til at læse mere om udløsning kan du gøre det her.

Vi håber du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os på vores chat eller telefon (70202266) i hverdage fra kl. 15-19.

Mvh. Sexlinien
xx20
 
Dreng/Mand på _ år