Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min stedsøn gør mig utilpas

Pige/Kvinde på _ år (122709)

Spørgsmål:

Hej Sexlinjen Jeg er i et stort dilemma og har derfor virkelig brug for jeres hjælp. Jeg blev for et par år siden skilt med min mand som jeg havde to børn med. Efter et par måneder mødte jeg Jens som jeg for et par måneder siden blev gift med. Jens har allerede et barn i forevejen, Alexander 15, og han er nogle gange en lidt spøjs type. Han fedter meget for mig og jeg bemærke også at udspionere mig og at han kigger meget på mine bryste. Det får mig også til at føle mig utilpas da jeg nogle gange kan se at der sker bevægelse i hans bukser når han kigger på mig. Nogle gange bede han mig om at komme ind med noget toiletpapir eller et nyt håndklæde selvom der allerede er noget derinde og han holder sig ikke for skridtet. Jeg har tænkt mig at snakke med ham om det, men jeg synes både at det er mærkeligt og jeg vil stadig gerne have et godt forhold til ham, så jeg ved ikke hvordan jeg skal gå til ham og om jeg overhovedet skal. Jeg er rigtig vild med Jens, men jeg har det bare svært med at Alexander er til mig på den måde. Er det her også noget i har hørt før eller er det meget ualmindeligt og synes i at jeg skal snakke med Jens om det først? Jeg vil virkelig sætte pris på et hjælpe fuldt svar :) Bh Dagmar

Svar:

Kære Dagmar
Tak for dit spørgsmål

For at beskytte jeres annonymitet har vi valgt at ændre navnene i dit spørgsmål og i vores besvarelse.

Det lyder som om, at Alexander er en helt normal hormonel teenager, men som har en upassende opførsel overfor dig. Det lyder som om, at han er i gang med at udforske sin seksualitet, men det skal ikke gå udover dig. Det kan være at Alexander måske ikke ved, at det han gør, er upassende? Derfor vil det også give god mening at tage en snak med ham om det. Det er selvfølgeligt vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du håndterer den snak. Det kan være enormt sårbart for ham, men det er også vigtigt at du sætter en grænse, så du kan føle dig tryg i jeres forhold. Det kan være, at snakken kan gøre jeres forhold bedre?

Du kan også snakke med Jens om det først. På den måde sikrer du dig også, at han ikke bliver forundret over, at du har taget en snak med hans søn uden at informere ham. Du kan også spørge om Jens vil tage snakken for dig? Det er hans søn, så derfor har han også et medansvar for hans opførsel. Måske er Jens også interesseret i at hjælpe med at sørge for, at Alexander ikke gør dig utilpas?

I snakken er det vigtigt, at Alexander ikke føler sig forkertgjort. At det er hans handlinger der er upassende, og ikke ham der er upassende. Det er helt normalt at han oplever seksuel lyst, særligt i hans alder, men derfor skal denne lyst skal ikke rettes mod dig.

Vi håber at du kunne bruge vores svar.
Mvh Sexlinien
Xx25