Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan vi variere sex mellem to piger?

Pige/Kvinde på _ år (122681)

Spørgsmål:

Jeg er bi og er så heldig at have en supersød pigekæreste. Vi er intime og det går da også rigtig godt, altid på samme måde. Når vi er klar ligger den ene sig i position til at blive slikket og når hun er gjort færdig bytter vi roller og så bliver den anden slikket til hun er færdig. Til sidst putter vi og kysser. At slikke fisse er jo det vi forbinder med at være pigekærester og nok også sådan alle andre opfatter pigesex. Jeg er bestemt heller ikke utilfreds for det er jo dejligt og det virker og jeg er megataknemlig overfor min kæreste. Men jeg tænker om det kan gå hen og blive rutine og lidt fantasiløst? Er der overhodet måder at variere på?

Svar:

Hej med dig og tusind tak for dit spørgsmål.

Der er masser af måder at variere sex imellem to piger – lige så mange som sex mellem to af det modsatte køn. Men det er selvfølgelig helt op til dig og din kæreste, om det er noget i har lyst til. Det er nemlig heller ikke fantasiløst ”kun” at slikke fisse, hvis det er noget, i begge to nyder og er tilfredse med. Der er rigtig mange par, der finder den stilling, de bedst kan lide, og gør det hver gang. Men lad os kigge lidt på forskellige måder, i kan variere det på.

I kan fx prøve at gnide jeres kønsdele mod hinanden, fx i den stilling man kalder ”saksen”, hvor jeres ben flettes ind imellem hinanden, så man ligger kønsorgan mod kønsorgan med hovedet i hver sin retning. I kan bruge fingrene, både indvendigt og udvendigt på kønsdelene, det kan også være samtidig med at i slikker. I kan også eksperimentere med at prøve sexlegetøj, fx dildoer, vibratorer, strap-on dildoer, ting til at bruge analt osv. Her kan i fx gå på en hjemmeside for sexlejetøj eller i en butik sammen og se, om der er noget, i synes lyder sjovt og dejligt. I kan også røre eller slikke på hinandens brystvorter, eller andre erogene zoner som numsen, ørene, halsen osv. I virkeligheden er det kun fantasien, der sætter grænser, så vi vil råde jer til at prøve jer frem og se, hvad i har lyst til, når i er sammen seksuelt.
 
Vi håber, at du kunne bruge vores svar. Hvis du har flere spørgsmål eller tanker, er du også altid meget velkommen til at skrive til os igen eller kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66.
 
De bedste hilsner,
Sexlinien
XX24