Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Tanker om orgasme

Pige/Kvinde på _ år (122666)

Spørgsmål:

hej jeg syntes virkelig det er rart at få en orgasme. jeg får en hver dag, og det er den bedste følelse!!! men samtidig så er et også rigtig ubehageligt. det er så rart at jeg ikke kan stoppe igen, men det er også så ubehgageligt, fordi man kan mærke det så meget, og det er ubehageligt at man bevæger sig selv så meget frem og tilbage når det er. (giver det mening?). jeg har bare lyst til at fjerne vibratoren derfra, når jeg får en. men jeg vil også gerne bare lade den være. jeg syntes det er svært, at finde rundt i, det hele

Svar:

Hej, 

Tak for dit spørgsmål. 

Hvor er det dejligt, at du har sådan nogle gode oplevelser med at have sex med dig selv og at få din orgasme. Det er virkelig en gave at give sig selv, og også rigtig brugbart, hvis du på et tidspunkt skal have sex med andre - at du har en idé om, hvordan og hvor det er rart for dig at blive rørt ved. 

Der er mange, der kan genkende det du siger, om at orgasmen på den ene side føles som det dejligste i verden, mens det på den anden side også kan føles overvældende. Man vil både gerne have, at det stopper og at det bliver ved forevigt. Måske det er en del af magien ved orgasmen? Der er ikke nogle bestemte svar på, hvordan man skal forholde sig til den der modsætning, og det giver mening, at du kan synes, at det er lidt svært at finde rundt i.

Vi tænker på, om du mon har prævet forskellige måder at onanere på? Om det er samme fornemmelse af orgasmen uanset på hvilken måde, du får den? Med fingrene, med vibrator, noget helt tredje? Det kan være, at du bliver klogere på, hvordan du bedst kan lide det - og så er det også vigtigt at få tilføjet, at det jo kan ændre sig med tiden, hvordan du bedst kan lide følelsen af orgasmen. 

Måske det kunne være rart for dig at høre andre sætte lidt ord på, hvad orgasmen er for dem? Sex med P3 har lavet en rigtig god udsendelse om det, vi sætter et link ind her

Vi håber, at du kunne bruge vores svar. Du er altid velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19. 

Mange hilsner, 
Sexlinien, xx125