Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Ubeskyttet sex og herpes

Pige/Kvinde på _ år (122652)

Spørgsmål:

Kan man godt have sex uden kondom hvis man har herpes/ens partner er smittet med herpes? Hvis nej, hvordan kan jeg blive gravid uden at smitte min partner med herpes/blive smittet?
 

Svar:

Hej med dig

Man kan godt have sex uden kondom, selvom man er smittet med herpes. Hvis man vil undgå at smitte sin partner, er det dog vigtigt ikke at have sex, mens der er et udbrud. Når herpes er i udbrud, kan smitten også overføres, selvom man bruger kondom. Man kan desuden smitte et par dage før og et par dage efter et udbrud, men med tiden lærer man sine udbrud at kende, og de fleste kan mærke, hvornår der er et udbrud på vej.

Det kan også være rart at vide, at mange seksuelt aktive voksne er smittet med herpes uden at vide det, fordi man ikke altid får symptomer. Så hvis du for eksempel er smittet med herpes, kan du ikke være sikker på, at din partner ikke allerede er smittet.

Du kan læse mere om herpes her på vores side: https://www.sexlinien.dk/emnesider-sexsygdomme/herpes.
 
Vi håber, at du kunne bruge svaret. Du er velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Mange hilsner,

Sexlinien, xx134