Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122295)

Min kæreste har meget hår på

Spørgsmål:

Jeg er gået hen og har fået mig en pigekæreste, ja, jeg er faktisk selv ret så overrasket over det. Vi er også blevet intime. Der er så det i det at jeg faktisk altid har shaved for det gjorde de andre piger i klassen. Alle mine andre veninder shaver. Min kæreste gør så ikke og det har så været lidt en overraskelse for mig. Hun har rigtig meget hår, også i røven. Jeg må indrømme jeg har ikke helt vendet mig til det. Syns også det kan være lidt svært at orientere sig og sådan, men jeg har ikke italesat det for det synes jeg jo ikke er det første man skal gøre når man får en ny kæreste. Kan man vende sig til det? Er det noget vi bør snakke om, hun har heller ikke kommeteret at jeg er glat? Jeg er lidt i tvivl hvordan jeg skal gribe det an?

Svar:

Hej og tusind tak for dit spørgsmål! 

Det er meget forskelligt, hvilken "frisure", man har i underlivet, og der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet. Men derfor kan man jo godt have forskellige præferencer, både på sig selv og dem man har sex med. Men i sidste ende er det kun én selv, der bestemmer hvilken intimbarbering, man har lyst til at have.  

Vi synes sagtens, du kan tage en snak med din kæreste om det, men måske starte med at snakker mere generelt om barbering, hvor du ikke nødvendigvis siger til hende, at du ikke kan lide, at hun har hår. Det kan måske være lidt sårbart for hende at få at vide, det kan ofte være lidt sårbart at få kommenteret på sin krop, men du kan måske godt fortælle hende, at du ikke er vant til at se, at der er hår på, fordi de andre piger i din klasse også shaver. Du kan også godt sige, at du kan have svært ved at orientere dig, og gerne vil være sikker på, at du røre ved hende de rigtige steder.

Du kan også spørger hende, om hun selv har gjort sig nogle tanker om, at du er glat, og hvorfor hun bedst selv kan lide at have hår på. På den måde kan du få en fornemmelse af, om det er et sårbart emne for hende, og noget hun har taget stilling til, eller om hun slet ikke har tænkt over det. Hvis det er det sidste, kan det jo godt være, du kan fortælle hende, at du ville synes, det var dejligt, hvis hun barberede en smule af, men at du også synes, det er helt i orden, hvis hun ikke har lyst.

Du kan også sige til hende, at du ville synes, det var frækt, hvis du fik lov at barbere hende, og på den måde gøre det til en fælles og hyggelig ting. Du kan også foreslå hende, at i eksperimenterer med det sammen og at du kan prøve at gro dit hår ud, og se, hvordan det føles, og så kan hun prøve at barbere sig. 

Vi tror, det vigtigste er, at du forsigtigt prøver at åbne samtalen, og så fornemmer, om hun tager godt i mod det eller er mere afvisende. Og så sørger for, at hun ikke føler, at du presser hende til noget. 

Du spørger også, om det er noget, man kan vænne sig til, og det tror vi godt, man kan. De fleste ting skal man jo lige vænne sig til, og hvis du har været vant til at se en glat intimbarbering er det klart, at du skal vænne dig til det andet. Du kan også prøve at tænke lidt over, hvorfor du selv godt kan lide at være glat. Er det mest fordi, de andre piger i din klasse gør det, og så føler du, at det er det mest rigtige? Du kan måske også selv prøve af, hvordan det er at have forskellige længder og frisurer, og se, hvad der egentlig er det rareste for dig. 

Held og lykke med det!
 
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. 
De bedste hilsener Sexlinien
xx24

Pige/Kvinde på _ år