Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg har aldrig haft sex før

Pige/Kvinde på _ år (122273)

Spørgsmål:

Jeg har aldrig haft sex før. Jeg er en pige på 14 år. Jeg ved ikke hvornår jeg skal begynde og have sex eller hvordan man egentlig begynder. Og så er jeg også i tvivl om det er okay at have hår i fissen. Jeg er bange får at nogle vil syndes det er ulækkert. Hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej,
Tak for dit spørgsmål:D
 
Det med hvornår man skal begynde at have sex afhænger meget af hvordan man selv har det, og hvornår man føler sig klar. Det kan være rart at man kan tale om hvad der skal ske med den man gerne vil være sammen med, så man er enige om de ting man har lyst til.
I forhold til hvordan man begynder, så er der også mange måder det kan foregå på. Igen handler det om at være godt til at mærke efter hvad der føles rart og trygt. Alt nyt kan selvfølgelig føles overvældende og nogen gange lidt nervepirrende, men hvis man kan gøre det med en person man er tryg ved, og man kan passe på hinanden undervejs, er det rigtig godt.
Når det kommer til kropsbehåring, er der, som med så meget andet, ca. ligeså mange holdninger som vi er mennesker på jorden. Det bedste er at man selv har det godt med hvordan man ser ud, fordi man alligevel ikke rigtig kan styre hvad andre går og tænker.
 
Vi håber svaret her kan bruges, hvis du skulle få brug for uddybning, eller har andre spørgsmål er man altid velkommen til at skrive på vores chat eller ringe ind på 70202266 alle hverdage mellem 15-19.
 
KH
Sexlinien
Xx26