Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122210)

Planlægning af menstruation

Spørgsmål:

Hej, jeg er en pige på 17 år. Jeg skal på ferie med min kæreste i sommerferien hvor jeg har regnet frem til at jeg får min menstruation fordi den er meget regelmæssig. Jeg har aldrig taget p piller før men ville høre om jeg kunne tage det måneden op til ferien og så slutte efter ferien for at sørge for at jeg ikke får den.

Svar:

Hej der og tusinde tak fo dit spørgsmål.
Det er muligt at planlægge sin menstruations cyklus, så man kan udskyde den eller forsøge ikke at få sin menstruation overhovedet. Hvis du tager dine p-piller uden pause så vil du udskyde din menstruation, men det er måske en god ide at starte tidligere end 1 måned inden, så din krop kan bedre nå at tilpasse sig og så du kan finde ud af hvordan du reagerer på det, i sær når du ikke har prøvet det før. 
Du skal umiddelbart tale med din læge om det, da de også skal give dig en recept for p-piller hvor du ikke får dem med sukker piller. Der er p-piller hvor man får sin menstruation og p-piller hvor man ikke gør det. I dem hvor man får en reglmæssig menstruation vil den fjerede uges piller ikke indeholde nogle hormoner men kun sukker, så man får sin menstruation i den uge. Hvis du skal planlægge det, så skal du sige at du gerne vil have piller hvor der ikke er sukker-pille uger og blive ved med at tage p-piller i den uge hvor du ikke vil have din menstruation. 
Hvis du har andre spørgsmål eller gerne vil have din besvarelse uddybet, så skal du altid bare skrive ind igen enter her eller i vores chat eller ringe ind på 70202266.
Mvh Sexlinien
xx30
Pige/Kvinde på _ år