Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120902)

Kan ikke finde min skedeåbning

Spørgsmål:

Jeg kan ikke finde min skedesåbning. Jeg har aldrig haft sex, men ville prøve onani. Jeg tør ikke bruge mine fingre derfor har jeg købt noget sexlegetøj, men jeg kan ikke få noget op i mig. Er der noget jeg gør forkert?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Det kan sagtens være lidt svært i starten at finde skedeåbningen, og nogle gange kan det næsten også føles helt umuligt at få en finger ind den første gang man forsøger at prøve det. Skedeåbningen sidder i mellem dine indre kønslæber, som er de læber der ikke gror hår på. Du kan prøve ganske forsigtigt at føle bare med spidsen af din finger,  måske tilføje lidt spyt til din finger, og så sørge for du ligger i en dejlig afslappet stilling, og føler dig godt tændt. Sexlegetøj vil som regel have en størrelse der er større end din finger (i hvert fald hvis det er en dildo, eller en vibrator der er beregnet til at skulle op i skeden), så vi tror det bliver nemmere hvis du prøver med din finger i stedet for. Du kan starte med din lillefinger, og efterhånden som du måske oplever at du kan få lillefingeren op uden besvær kan du prøve med en af de andre fingre. 
De fleste finder meget nydelse i at onanere ved at røre ved klitoris, og som regel mere nydelse end ved at bruge en finger i skeden. Der findes rigtig mange fine vibratorer til klitoris, og også nogle i et meget rimeligt prisleje. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med os på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores nummer er 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132
Pige/Kvinde på _ år