Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan man få sexsygdomme når ingen af os har haft sex før?

Pige/Kvinde på _ år (120871)

Spørgsmål:

Hej, jeg er en pige på 14 år. Mig og min kæreste kom i tvivl om vi kunne give hinanden en sexuel sygdom. Ingen af os har været sexuelt aktive før hinanden. Så nu er vi begge i tvivl om der kunne være riskiko ved feks ubeskyttet oralsex?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål

Når man ikke har haft sex før, er der ingen risiko for at man har en sexsygdom. Det eneste man skal være opmærksom på er ikke at give oralsex hvis man har et forkølelsessår, men ud over det så er der ingen risiko for at give noget videre :)

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Mvh Sexlinien XX18