Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hjælp til at sige fra

Dreng/Mand på _ år (122238)

Spørgsmål:

Hej sexlinien. Jeg har et personligt problem med at lade mig styre af piger. Jeg har i mange år haft svært ved at sige nej til at hjælpe de piger jeg godt kan lide og generelt mine veninder. Jeg hjælper dem med gode råd, hjælpe dem med at tage billeder med deres favorit kendte osv. Jeg kan godt lide at hjælpe dem og jeg elsker at se dem blive glade for min hjælp. Men desværre er der også nogle der har udnyttet min hjælp så det blev for meget for mig. Jeg vil gerne være bedre til at sætte grænser for mig selv, men jeg har svært ved at sige fra og starte en konflikt. Hvordan kan jeg komme i gang med at øve mig på at sige fra?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Det lyder som en rigtig positiv ting at du kan mærke efter og mærke at det her er noget du har brug for at arbejde med. At sige fra og give udtryk for egne grænser, kan for nogle føles grænseoverskridende, men er vigtigt at holde fast i. Her ville det måske hjælpe at du ikke står alene med opgaven om at gøre opmærksom på dine grænser. Du kan eventuelt snakke med dine veninder og fortælle dem om at du på det sidste kan mærke at du har følt dig overvældet over den hjælp du har givet og at det ville hjælpe dig hvis dine veninder kunne være mere opmærksom på dine behov. Hvis du tager samtalen inden de beder dig om hjælp kan det måske føles lidt mindre som at ”starte en konflikt” i momentet, men mere som at fortælle om hvordan du har det. Du kan evt. bede dem om at spørge mindre om hjælp eller bede dem om at spørge mere ind til om du er føler dig okay med at hjælpe.
Vi håber, at du kunne bruge svaret. Du er som sagt meget velkommen til at kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem klokken 15 og 19.
Mange hilsner,

Sexlinien, xx18