Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122696)

Overvejer menstruationsdisk?

Spørgsmål:

Hey jeg tænker mega meget på at skifte fra bind til menstruationdisk og er mega nervøs over at starte op på sådan en, fordi er kommet til at købe den. Jeg er nervøs om jeg sætter den rigtige og om den ikke er tæt, så jeg få blod ned i mit bind. Jeg er ret sentiv ved ting. Vil skifte, fordi jeg synes menstruation er svært når jeg er ude og træne. Har også i mange år syntes jeg hele tiden skulle tisse, fordi mine menstruationer irriterer mig når de rænder ned i mit bind og nogen gange føles det som om jeg er ved at få blærebetændelse. Er det en god ide at prøve en menstruationdisk af. Har aldrig tænkt på en menstruationskop. Det der siger jeg ikke skal prøve kop er det med vakuum jeg ikke kan overskue.

Svar:

Hej med dig!
Tak for dit spørgsmål. Hvor er det godt, at du skriver herind. Det kan være en god ide, at prøve nye menstruationsprodukter af – særligt hvis man oplever problemer med ens nuværende produkt. Det gode er, at man altid kan skrifte tilbage igen eller prøve noget helt tredje, hvis man oplever, at det ikke fungerer. Jo mere man prøver, jo bedre grundlag har man for at bruge lige netop det produkt, som virker bedst. Man bestemmer helt selv, hvor meget man vil eksperimentere med nye produkter. Det vigtigste er, at man bruger noget, som fungerer godt for en. Det er ikke meningen, at menstruation skal ødelægge ens træning.

Mange er glade for at bruge menstruationsdisk. Ofte kræver det et par forsøg, før man lærer at indsætte den ordentligt - og bliver fortrolig med at tage den ud igen. Så man skal være indstillet på, at give det nogle forsøg. De første gange man bruger den, kan man med fordel bruge et bind sammen med, så man ikke skal være nervøs for at bløde lidt ved siden af. De hjemmesider der sælger menstruationsdisks, har typisk en masse guides, billeder og videoer, som hjælper en med at bruge disken. Sammenlignet med en menstruationskop er en disk er mere flad og sidder højere oppe i skeden, gemt bag kønsbenet. En kop er mere klokkeformet og sidder lavere i skeden, hvor den danner en sugeforsegling. Det er sugeforseglingen som gør, at man skal være påpasselig med at bruge kop, hvis man har spiral. Det er ikke noget problem med en disk, som ikke danner vakuum på samme måde. Det er forskelligt, om folk foretrækker koppen eller disken, og det er nok noget, som man må prøve af, for at finde ud af det. Der findes også menstruationsunderbukser eller stofbind, som mange også er glade for - men når du skriver, at følelsen af menstruation der løber ned i underbukserne irriterer dig, så lyder det som om, at disken er et oplagt produkt for dig at prøve.

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Du er velkommen til at skriver herind på chatten eller ringe på tlf. 70202266. Vi har åbent alle dage fra kl. 15-19.
Venlig hilsen
Sexlinien XX131
Pige/Kvinde på _ år