Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kan jeg komme af analsex?

Pige/Kvinde på _ år (118358)

Spørgsmål:

Jeg er lige blevet 16 og min søde kæreste er også 16. Vi er intime og har det godt med hinanden. Vi er begyndt at joke en lillebitte smule om at prøve anal men der er overhodet ikke besluttet noget endnu. På en måde kunne jeg godt tænke mig at prøve for det er jo et frækt hul. Jeg har også læst lidt om det og ved godt det med glidecreme og at man skal have styr på sin vejrtrækning og afslapning og alt muligt. Men jeg er lidt i tvivl om hvad pigen kan få ud af det. Jeg er med på at for drengen er det jo et frækt hul at besøge og det må også være dejligt stramt for ham. For mig vil det jo være frækt men det jeg jo er i tvivl om er om jeg kan komme ved det? Det er nemlig meget vigtigt for mig. Så måske i kan gøre mig lidt klogere på hvad piger kan få ud af anal?

Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål!

Hvor er det skønt at høre at din kæreste og dig har det godt sammen, og kan kommunikere om hvad i måske godt kunne tænke jer at prøve. Du har sat dig ind i, hvordan i bedst kan forberede sig, og det er rigtig godt, da analsex som regel ikke er noget man bare lige gør - især ikke de første gange. Rigtig mange, både piger og drenge er meget følsomme omkring og inde i røvhullet. Måske kan I starte med at din kæreste bruger sine fingrer eller tunge (vigtigt at man lige har vasket sig), så du kan få en fornemmelse af hvordan det føles, og om du overhoved synes det er rart at blive rørt bagi?
Nogle mennesker kan godt få orgasme udelukkende ved anal stimulering, mens andre har brug for stimulering af klitorishovedet samtidig. Det kan måske tage lidt tid at få den fulde nydelse ud af analsex, da det er en helt ny fornemmelse, og man evt. kan være nervøs for smerte de første par gange man prøver det. Det er vigtigt at understrege, at analsex under ingen omstændigheder bør gøre ondt. Gør det ondt, er man gået for hurtigt frem, eller har brugt for lidt glidecreme - i nogle tilfælde vil penis også være for stor til at det vil kunne føles rart.  Så vores anbefaling er, at i prøver jer frem, og at din kæreste som sagt kan stimulere dig med fingrerne eller tungen, før i kaster jer ud i den del, hvor hans pik skal ind i røvhullet.

Vi håber du kan bruge svaret. Er du i tvivl om noget, eller har du brug for mere dybdegående rådgivning er du meget velkommen til at kontakte os igen. Vi har udover brevkassen også en telefonlinje og en chatrådgivning. Åbningstiden er alle hverdage fra 15-19. Telefonnummer: 70 20 22 66
Bedste hilsner Sexlinien
xx132

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.