Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Følelse i brysterne

Dreng/Mand på _ år (120817)

Spørgsmål:

Det er nok et dumt spørgsmål. Men er det ikke alle piger der har lige meget følese i deres bryster? Jeg har været sammen med nogen piger og nogen af dem ælter deres egne bryster hvis man nu lige selv har hænderne fulde med noget andet. Og nogen rør aldrig deres egne bryster. Tænker på om det er fordi det er forskelligt hvor meget sexuel følese piger har i deres bryster eller det er bare er fordi nogen piger er generte ved af røre deres egne bryster?

Svar:

Hej. Tak for din henvendelse.

Det er bestemt ikke et dumt spørgsmål! Det er godt at du spørger. Det er forskelligt hvor meget piger nyder berøring på brysterne under sex. For nogle er det en stor del af deres nydelse og for andre, betyder det ikke så meget. Det kan også være, at man synes det er dejligt når andre rører, men ikke så spændende selv at røre. For nogle piger kan det også være, at de er så fokuserede på alt det andet dejlige ved jeres sex, at det ikke falder dem ind, selv at røre ved deres bryster.

Kroppe er forskellige og det er meget forskelligt, hvor man synes det føles dejligt at blive rørt. Det gælder for brysterne såvel som for røven, nosserne, ørerne og resten af kroppen. Særligt følsomme steder på kroppen kaldes erogene zoner. Hvis man er nysgerrig på, hvad den anden synes er rart, kan man prøve at stille spørgsmål som: ”hvor kan du lide, at jeg rører dig?”, ”kan du lide det jeg gør?”, ”vil du vise mig, hvordan du rører ved dig selv?”.

Vi håber at dette er svar på dit spørgsmål. Du er altid velkommen til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon alle hverdage fra 15.00-19.00 på nummeret 70 20 22
66.

Med venlig hilsen
Sexlinien

XX138