Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Herpes og fremtidige partnere?

Pige/Kvinde på _ år (118291)

Spørgsmål:

Hej Hvad hvis man aldrig nogensinde kan finde en partner eller at en partner ikke ville have en, fordi man har herpes? Kan i komme med nogle gode råd? Jeg er liiige blevet smittet og er rigtig ked af det :(

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.
Her på Sexlinien taler vi med mange personer, som har samme tanker som dig, når de finder ud af, at de er blevet smittet med herpes. Du er derfor ikke alene om at have det sådan.

Herpes er en af de mest udbredte sexsygdomme i Danmark. Undersøgelser har vist, at ca. 1/5 af alle voksne er smittet med herpes på kønsdelene. Der er derfor rigtig mange, som lever med herpes og har fundet partnere og har gode liv med herpes. Faktisk lever de fleste med herpes helt almindelige sexliv og liv i almindelighed. Herpes behøver derfor slet ikke forhindre én i at leve det liv man ønsker eller at forhindre én i at finde en partner. Under sex kan man omend blive nødt til at tage nogle forbehold; f.eks. ikke at have sex under udbrud eller op til et udbrud. Men det er der ikke noget i vejen med. Det er desuden meget forskelligt, hvor generende herpes er for forskellige mennesker. Nogen går igennem livet nærmest uden udbrud. Herpes behøver derfor slet ikke at forhindre dig i at kunne finde en partner eller at møde én, som synes du er sød - og som du også synes er sød.
Du kan også læse mere om herpes her.

Vi håber, at dette har givet et lidt andet perspektiv på din situation. Ellers er du meget velkommen til at kontakte os igen til en uddybende snak. Det kan være på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage mellem kl.15 og 19.
Hilsen Sexlinien, xx133
 
Hvad synes du?

Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter! Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her