Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min ungdoms kæreste dukker op i mine tanker

Pige/Kvinde på _ år (119305)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en pige på 24 år og jeg har en mand og vi har to børn sammen Jeg har et problem for min ungdoms kæreste bliver ved med at dukke op i mine tanker og vi skriver ind imellem sammen men det får mig til at tænke på hvorfor jeg ikke er sammen med ham og hvordan mit liv ville være med ham og om jeg er i det rigtige forhold Jeg har jo mine børn jeg skal passe på og vil ikke miste dem Sammen tidig har jeg en gæld som min mand ikke ved noget om Og er bange for at børne ikke må være ved mig hvis han bliver sur og tage alt fra mig Min mand har en funktionelle ledelse som gør han går med krykker og ikke kan have børne selv Håber i kan få mig i den rigtig retning

Svar:

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål! Det lyder ikke som nogle rare tanker at gå med, så det er rigtig godt, at du skriver herind. Først skal du vide, at tvivl er helt normalt. Og det samme gælder tanker om ekskærester. Det sker for langt de fleste mennesker, og det er bestemt ikke noget, som man behøver at skamme sig over. Dog kan det være en god ide at reflektere lidt over, hvordan det kan være, at man er i tvivl om forholdet, eller dagdrømmer om sin ekskæreste. Er der noget man mangler i sit nuværende forhold? Er det i virkeligheden noget andet end helt specifikt ens ekskæreste man savner (fx den følelse de gav en, de ting man lavede sammen eller de venner man så meget i den periode man var kærester). Disse spørgsmål kan hjælpe dig med at blive klogere på dit eget følelsesliv, og måske tage en snak med din mand og evt. ændre nogle ting i jeres forhold, som kunne gøre det bedre.  

Du skriver også, at du har en gæld, som han ikke kender til – og at du er bange for, at han bliver sur og vil tage børnene, hvis han finder ud af det. Det syntes vi lyder meget alvorligt. Hvordan kan det være, at du ikke føler, at du kan fortælle din mand om din gæld? Vi spekulerer også på, om han reelt har mulighed for at tage alt fra dig, som du skriver, at du er bange for? Hvordan hænger jeres økonomi sammen, og har han reelt mulighed for at tage børnene fra dig – eller er det mere en ubehagelig tanke, som popper op i dit hoved? Vi kan sagtens forstå, at du er fortvivlet. Der er en masse overvejelser at gøre sig, især når man har børn. Men det er jo også vigtigt, at man er glad og ikke lever i frygt – og det er ikke et godt tegn, når man ikke kan snakke åbent om sin økonomi med sin mand. I sidste ende er det din beslutning, hvad der skal ske, for vi kender hverken dig eller din mand. Det lyder også til, at de her tanker er en stor mundfuld at gå med selv. Har du måske et familiemedlem eller en god ven, som du ville kunne dele dine tanker med? Det er altid vigtigt ikke at stå alene, uanset hvad der kommer til at ske. 
 
Hvis du vil, så er du meget velkommen til at skrive eller ringe herind på tlf. 70202266 og snakke mere om det! Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Hilsen Sexlinien
XX131