Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Overvejer at blive sexarbejder - skal jeg sige ja?

Pige/Kvinde på _ år (119084)

Spørgsmål:

Min veninde arbejder en gang Imellem på en klinik som sexarbejder. Hun har spurgt mig, om jeg har lyst til at tage et par vagter. Jeg kunne godt tænke mig at prøve det. Har ikke noget imod at have sex med forskellige mænd, men ved ikke om jeg skal sige ja?

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål.

Det er godt, at du skriver herind og har lyst til at dele dine overvejelser om, hvorvidt du skal prøve at gøre sexarbejde. Når man overvejer at sælge sex er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser inden, for at man får en god oplevelse og passer på sig selv. Derfor forstår vi også godt, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har lyst eller ej. Ved du, hvad din tvivl går på?

Du skriver, at du ikke har noget imod at have sex med forskellige mænd. Der kan være forskel på at have sex med forskellige mænd, som man møder, dater eller kender i forvejen og så at have sex som sexarbejder. Når man gør sexarbejde er det et arbejde man gør, eksempelvis for at tjene penge eller for at modtage andre ydelser retur; gaver, tøj, penge eller andet. Hvad er det ved sexarbejde, som du er nysgerrig på og som giver dig lyst til at prøve det? Er det eksempelvis dét at yde en service overfor andre, at tjene penge, eller at afprøve seksuelle grænser, lyster osv.? Eller er det dét at have sex med forskellige mennesker?

For at passe på sig selv og for at få gode oplevelser med sexarbejde er det desuden vigtigt at overveje, hvad man gerne vil have ud af det, hvorfor man gør det og hvor ens grænser går. Det er også vigtigt at være opmærksom på samtykke og være opmærksom på, hvad du har lyst til at gøre seksuelt – og hvad du ikke har lyst til – for at det bliver en god oplevelse for dig og for at du kan passe på dig selv.

Derudover kan det også være en god idé at overveje, hvilke arbejdsforhold, der er, dér hvor sexarbejdet skal foregå. Det er nemlig vigtigt, at det er et sted du føler dig tilpas, hvor der er sikkert og hvor rammerne er gode. Har du talt med din veninde om dette?

Desuden er der i Danmark lovgivning omkring sexarbejde, som også er godt at kende til inden man går ind i sexarbejde:
I Danmark er det lovligt at sælge og købe sex. Dog er det ulovligt at lave rufferi og tjene penge på folk, der arbejder som sexarbejdere. Desuden er det ulovligt at købe seksuelle ydelser af personer under 18 år. Lovgivningen har altså forskellige gråzoner: Selv om det er lovligt at sælge og købe sex, er sexarbejdere lovmæssigt ikke omfattet de samme rettigheder som ved andre jobs i forhold til sygedagpenge, mulighed for fagforening, pensionsopsparing mv. Du kan finde mere generel information om sexarbejde her.

Til sidst vi anbefale dig at tage kontakt til Reden Ung, som er et anonymt rådgivningstilbud til unge, der har tanker om sexarbejde, sex, sugardating osv. Du kan finde mere info her.

Du er desuden også altid velkommen til at skrive eller ringe herind igen til en uddybende samtale med os, eller hvis du har fået nye spørgsmål. Vi har åbent alle hverdage fra kl.15-19 på chat, brevkasse og telefon: 70 20 22 66.
 
Hilsen Sexlinien
xx133