Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Spørgsmål til sex

Pige/Kvinde på _ år (120810)

Spørgsmål:

Hej, jeg er en pige på 17 år, og er lidt bange for doggy da jeg kun vant til misonærene, og ville helst ikke have analsex. Jeg forstår ikke helt om doggy er oral eller? Udover det føler jeg drenge har lidt svært ved, at komme op i mig… er det mig den er galt med, hvor de får udløsning efter 2 min.

Svar:

Hej med dig,
Tusind tak for dit spørgsmål.

Hvis man har sex i doggystyle er det ikke oralsex og det betyder heller ikke altid at man skal have analsex. Der er mange der har penetrationssex (altså penis-i-skede sex) i doggystyle. Man kan selvfølgelig også have analsex i doggystyle. Hvis du er nervøs for at en dreng begynder at have analsex med dig uden at I snakker om det, så er det måske en god idé at sige til ham, at det er noget som du ikke har lyst til?
Og det er altså også helt okay, at du ikke har lyst til at have sex i doggystyle, selvom det ikke er analsex. Sex skal føles rart og trygt.

Når en dreng har lidt svært ved at komme op i dig, kan det handle om lidt forskellige ting. Nogle gange handler det om at man ikke er våd nok. Og så kan det være at man skal bruge lidt længere tid på at kysse og andet slags forspil før man begynder at have penetrationssex. Man kan også bruge glidecreme. Det kan også handle om at du spænder lidt op dernede, hvis nu du er nervøs eller ikke slapper helt nok af.

Du spørger om det er dig den er gal med, hvis de får udløsning efter 2 minutter. Det er det ikke! Der er en del unge fyre der får udløsning lidt hurtigt. Det er ofte noget man snakker om som et problem, men behøver ikke være det. Så er der måske mere tid til andre former for sex end penetrationssex? I kan have oralsex og kysse og røre ved hinanden.

Vi håber, at svaret kan hjælpe dig. Du er velkommen til at kontakte vores rådgivning på chat eller telefon. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19.
Mvh. Sexlinien, xx17