Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(120803)

Stram forhud og små lyse ting under penishovedet.

Spørgsmål:

Hej sexlinjen, min forhud på min penis er generelt meget stram og jeg har nogle gange svært ved at trække den ned over penis hovedet, men nogle gange lykkedes det men når jeg fx er i bad og gerne vil vaske dernede. Det er første gang at jeg får min forhud helt under penis hovedet. Under mit penis hoved er der små lyse ting. Jeg vil nok beskrive dem som lignende "små samgsløg"? Jeg tænker ikke det er normalt?? Er det noget i har hørt om før eller er der noget i kan sammenligne det med? Hilsen, en meget forviret ung.

Svar:

Hej med dig og tusinde tak for dit spørgsmål! 

Hvor er det godt du skriver herind. Det skal helst ikke være besværligt eller gøre ondt, når man trækker forhuden ned af penishovedet. Rigtig mange drenge står i samme situation, og for langt de fleste er det noget der kan klares med en recept på noget hormoncreme man smører på, som så hjælper med at løsne forhuden lidt mere. Det kræver naturligvis et besøg hos lægen, hvilke for rigtig mange unge drenge kan virke svært, akavet eller pinligt. For lægen er det dog blot en helt normal del af deres arbejde, og du kan være stensikker på at du ikke er den første unge dreng med forhudsproblemer. Det er nemlig rigtig vigtigt at kunne trække forhuden tilbage når man skal vaske sig, så man kan blive ordentlig ren. 
De små hvide ting du beskriver under penishovedet er højst sandsynligt talgknopper. Talgknopper er HELT naturlige, HELT normale og HELT uskadelige, og er i virkeligheden bare en slags små hudorme. Især teenagere har talgknopper, da hormonproduktionen virkelig tager fart i de år, og derfor dannes der mere fedt i huden. Lidt lige som at mange teenagere også ofte har bumser. Hos langt de fleste vil talgknopperne begynde at forsvinde, når de mest heftige pubertetsår er overstået. Så talgknopperne skal du så vidt muligt lade være, og forsøge at acceptere at de er der, men nok skal forsvinde igen af sig selv. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe til vores rådgivning på telefonen eller chatten. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66. Vi har åbent på alle hverdage fra kl. 15 til 19.

Bedste hilsener Sexlinien
xx132
Dreng/Mand på _ år