Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sexlegetøj til par og lidt om squirting

Dreng/Mand på _ år (122316)

Spørgsmål:

Hej jeg har to spørgsmål du må gerne svare på begge spørgsmål enkeltvis 1: kan I anbefale et sexlegetøj til et kærestepar som vi kan bruge til forspil eller imens vi har samleje 2: Hvordan kan man finde ud af om ens kæreste kan få en sprøjte orgasme og hvordan får jeg så hende til at sprøjte.

Svar:

Hej og tusinde tak for dine spørgsmål.
Til dit første spørgsmål, så kan alle typer af sexlegetøj være sjove at bruge sammen. Det handler mest om at finde ud af, hvad i begge finder spændende og så at prøve sig lidt frem for at se, hvad der fungerer for jer. Noget, der kan være sjovt, er f.eks. hvis i sammen kigger på en hjemmeside med sexlegetøj. Så kan i snakke lidt med hinanden om, hvad der kunne være sjovt og ser spændende ud, før i behøver at købe det, men det er kun kreativiteten som begrænser jer, så i skal bare prøve jer frem.

Og til dit andet spørgsmål så er den bedste måde at finde ud af, om kæresten kan få en sprøjte orgasme, er nok ved at spørge hende. Hvad, der fungerer for folk, kan være meget individuelt, og det kan være lidt en udfordring at finde ud af, om man kan, og hvordan man kan. Nogle generelle råd kan være g-punkts stimulering med et vedvarende tryk, som når man laver en "kom her" bevægelse (g-punktet er et område ca. 5 cm inde på skedens forvæg), at prøve at slappe af og drikke vand inden, at have et håndklæde liggende eller i nærheden (det kan lette nogle bekymringer om oprydning) og tisse af inden. Det kan godt føles lidt som om, man skal tisse, når man får en sprøjteorgasme, så ved at tisse af inden ved man, at det ikke er tis og kan dermed slappe lidt lettere af. Men det bedste er at prøve sig frem og i samarbejde med din partner finde ud af, hvad der fungerer for jer.

Hvis du har andre spørgsmål eller gerne vil have noget ved besvarelsen uddybet, kan du altid bare skrive ind igen, enten her eller på vores chat, eller ringe ind på vores telefon på 70202266.
Mvh Sexlinien
xx30