Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Min kæreste har aldrig haft en orgasme

Dreng/Mand på _ år (118362)

Spørgsmål:

Hej, Min kæreste og jeg på, begge på 22, fandt sammen for 3 måneder siden. Efter 2 måneder i forholdet, fortæller hun mig, at hun aldrig har fået en orgasme. Jeg spørger ind til det, hvorpå hun fortæller, at hun ikke onanere/aldrig har gjort noget ved sig selv. Derudover har hun aldrig haft en orgasme sammen med en sex partner. Hun vil gerne opnå en orgasme, men har svært ved at fortælle/hjælpe mig med at give hende det, da hun ikke selv ved helt præcist, hvad jeg skal gøre anderledes. Vi har haft næsten alle former for sex, uden held. Hun kan ikke få sig selv til at onanere for at blive klogere på sig selv. Jeg har spurgt om råd til hvad hun synes er godt, men hun har ikke svar. Samtidig, under sex, bliver det også lidt for spørgende, om hvad der er rigtigt/forkert og dermed heller ikke tættere på klimaks fra hendes side. Jeg føler mig ikke tryg ved tanken om at foreslå legetøj til hende, jeg synes stadig det er lidt for tidligt i forholdet, men det kunne være en mulighed. Jeg vil gerne hjælpe min kæreste til at opnå en orgasme, ligesom mig, hvad konkludere i, er mine bedste muligheder? De bedste hilsner, frustreret mand

Svar:

Hej med dig

Det rigtig dejligt, at du vil prøve at give din kæreste en orgasme. Det lyder til, at du har gjort dig mange tanker og overvejelser for at kunne hjælpe din partner bedst muligt. Som du selv skriver, kan det være meget frustrerende at hjælpe sin partner med at få en orgasme, når hun selv ikke ved, hvordan hun kan få en orgasme. Det lyder til, at du gør alt det rigtige, og alligevel har din partner ikke fået en orgasme endnu. Du spørger hende, om hvad hun har lyst til, du opfordrer hende til at onanere og du overvejer at foreslå at bruge sexlegetøj (som i øvrigt er en rigtig god idé).

For det første er det vigtigt at nævne, at hos mange kvinder er det svært at få en orgasme ved udelukkende at have penis-i-skede-sex. Mange kvinder får orgasme ved også at få stimuleret klitoris. Du kan prøve at stimulere din kærestes klitoris, kønslæber, skedeåbningen, området omkring anus og andre følsomme steder på kroppen samtidig. Læs mere om klitorisorgasme her.

Måske har du allerede prøvet at lege med hendes klitoris, og det har ikke hjulpet. Nogle gange kan det hjælpe, at nyde hinandens selskab uden at have et stort fokus på at få orgasme. Bliv ved med at være nysgerrig på, hvad din kæreste tænder på, og hvad hun synes er dejligt. Så kan det være, at det på et tidspunkt kommer til at lykkes.

En anden løsning kan være sexlegetøj, som du selv nævner. Sexlegetøj kan være et godt redskab til at lære sine kønsdele bedre at kende. I kan købe mange forskellige former for klitorisstimulatorer, som din kæreste sikkert kan få gavn af.

Afsluttende vil vi tilføje, at det er rigtig godt, at du forsøger at hjælpe din kæreste, men i sidste ende er det hende, som kan hjælpe sig selv bedst muligt. 

Vi håber du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive/ringe herind igen på telefon: 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19. 

Hilsen Sexlinien 
xx134

Hvad synes du?
Vi vil rigtig gerne vide, hvad du synes om at få svaret og hvordan du synes om at bruge brevkassen – OG du får chancen for at vinde to biografbilletter!
Du kan fortælle os din mening ved at besvare et kort spørgeskema her. Det kan besvares på cirka fem minutter. Du kan læse mere om evalueringen af brevkassen her.