Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Jeg kan ikke lide at skulle have mit tøj af

_ år (122642)

Spørgsmål:

For tiden har jeg begyndt at få mere lyst til sex, og det skræmmer mig lidt. Jeg prøver at dræbe lysten ved at onanere, men det hjælper ikke, fordi jeg har lyst til sex med en anden person. Tanken om at skulle være så tæt med en anden får mig til at blive helt varm, og jeg har det godt omkring emnet sex. Problemet er, jeg kan ikke lide det mig at skal have mit tøj af, fordi jeg har haft det dårligt med mit mentale helbred, og det har givet mig mange ar over hele kroppen. Jeg frygter at hvis jeg finder en partner, ville de finde mig klam, fordi de ar jeg har, og de så ikke ville ha mig mere. Hvordan kan jeg overkomme denne frygt?

Svar:

Hej med dig, og tak for dit spørgsmål! 
 
Det er helt normalt, og jo egentlig dejligt, at du har lyst til sex og til at være tæt med et andet menneske. Det har rigtig mange unge i din alder. Du skriver også, at tanken gør dig varm, og at du har det godt med ideen om sex som sådan. Uanset, om man er klar til sex eller ej, er det helt okay, at lysten findes. Man kan sagtens have lyst til sex og "nøjes" med at fantasere om det i en periode, før man begynder faktisk at have sex med andre. Det er helt op til en selv. Lysten må altså god findes, selvom der er nogle ting, der gør det svært, at skulle have sex.
 
Du skriver nemlig, at du er bekymret fornat tage dit tøj af, og at en partner vil se dine ar. Når du skriver om dine ar og dit mentale helbred, får det os til at tænke på, om det mon er noget, du har delt med andre før? Du fortjener nemlig, at få en masse støtte og omsorg, når du har (haft) det svært. Hvis du har stadig har det svært og/eller selvskader, håber vi du vil ringe eller skrive til Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade eller ringe ind til os og snakke lidt mere i dybden. 
 
Det kan også være, at du allerede har fået hjælp og er ude på den anden side af en svær tid. Der er rigtig mange, der er usikre om, hvordan deres krop ser ud første gang, de skal have sex. Og også 2. og 3. gang. Så det er du slet, slet ikke alene om. Samtidig giver det også mening, at dine ar og den tid de repræsenterer for dig, kan føles ekstra sårbart. Og vi tænker, at det er vigtigt, også at være omsorgsfuld overfor dig selv. En partner som skulle tænke dårligt pga. dine ar, er det virkelig en person, som fortjener dig og din opmærksomhed? Man kunne vende det om og tænke, at en ordentlig person vil føle sig beæret over, at du viser en del af dig selv som er sårbar og som vidner om noget svært, som du har været igennem. Det synes vi i hvert fald er sejt. Du kan også tænke på, hvordan du selv ville reagere, hvis en sexpartner viste dig sin krop, hvorpå der var noget vedkommende var usikker omkring?
 
Måske kan det blive nemmere at overkomme frygten, hvis du tænker, at du ikke behøver, at tage tøjet af første gang du er intim med en anden. Det kan være, at du kan starte i det små, med kys, kram, nus og berøringer udenpå tøjet. Du kan også tage så meget tøj af, som føles godt i øjeblikket. Inden I bevæger jer videre, kan det måske være rart, at få snakket lidt om, at der faktisk er nogle ting, du er nervøs for. Så kan du sætte ord på det her med arrene, og derved få det lidt ud af hovedet og ud i rummet. Så kan du være tilstede i samtalen og i din partners reaktion uden samtidig at være nøgen, hvilket kan gøre man føler sig lidt mere i kontrol. Nogle gange bliver sådan en samtale nemmere, hvis man starter med at sige, at det man gerne vil fortælle er lidt svært. Det kan hjælpe den anden person med at indstille sig på, at være tilstede på en omsorgsfuldmåde.
 
Når man først, har snakket om det, kan det være nemmere, at mærke efter om man føler sig tryg til, at være mere intim med den anden. Hvis det føles godt kan man f.eks. gradvist tage lidt mere tøj af. Det kan være, at det bare er en trøje eller sokkerne. Det vigtigste er, at man bare tager det i det tempo, der føles ok. Der er så mange måder, at have sex på, og man kan sagtens være intime og seksuelle sammen udenpå tøjet eller med en hånd indeni. Alt dette er helt normalt.
 
Vi håber, at dette har givet dig mod på, at kaste dig ud i sex, når du er klar til det. Husk du er lige som du skal være. Hvis du har brug for, at tale mere er du velkommen til at skrive ind på chatten eller ringe på 70 20 22 66 i hverdagene mellem kl. 15-19. 
 
De bedste hilsner, 
Sexlinien (XX11)