Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Smerter og nedsat følsomhed

Pige/Kvinde på _ år (122510)

Spørgsmål:

Hej, jeg har været sammen med min kæreste i et år, og jeg mærker ingenting under sex. Det er ca 9 måneder siden vi havde sex første gang, og de første mange gange oplevede jeg voldsomme smerter. Da det ikke længere gjorde ondt, syntes jeg, det begyndte at være spændende. Jeg kunne dog bare ikke mærke noget men tænkte, at det nok ville blive bedre med tiden. Det skal lige siges, at ingen af os har haft sex med andre. Jeg kan stadig ingenting mærke og har mistet lysten til sex. Jeg onanerer heller ikke. Min kæreste har foreslået oralsex, men det synes jeg virker decideret frastødende.

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Det lyder ikke særlig rart for dig det du beskriver, men heldigvis er der forskellige ting at gøre ved det du oplever.

Du skriver at du havde mange smerter til en start, det er rigtig dejligt at høre at de er forsvundet. Ofte kan smerter under sex handle om at man enten kommer til at spænde op i musklerne i bækkenet, eller fordi det ikke er vådt nok. Her kan man typisk bruge lidt spyt eller lidt glidecreme, og så vil det føles anderledes.

Du beskriver samtidig at du ikke føler dig særlig følsom, er det i hele eller dele af underlivet? eller er det inde i skeden? Ofte vil kvinder have meget mere følsomhed omkring klitoris og kønslæberne, og knap så meget følsomhed i skeden. Det er svært at sige hvad denne følelsesløshed skyldes, men du er meget velkommen til at ringe eller skrive, så kan vi snakke mere om det.

Bækkenbundsøvelser kan for nogen være med til at øge følsomheden, da træning af musklerne, kan gøre området mere sensitiv. Det øger nemlig blodtilførslen.

Nu nævner også at du føler at din lyst er forsvundet, det er faktisk ret normalt at man kan opleve det, hvis man i en længere periode har haft noget sex der ikke er nydelsesfuldt for en. Det er helt naturligt at kroppen i den forbindelse begynder at dæmpe lysten til sex. Heldigvis er det noget man ofte kan vinde tilbage igen.

Når man skal genvinde lysten, så handler det typisk om at man skal lære sin krop at kende på ny. Derfor er det en god idé at udforske hvordan man godt kan lide at have solosex, så kan det være nemmere at fortælle ens kæreste hvad man godt kan lide under sex. Det vigtigste er at du siger fra hvis du synes i har noget sex, som du ikke har lyst til.

Lysten starter faktisk allerede i dagligdagen, med alle de ting du gør i løbet af en dag, som du har lyst til. Fx spiser et lækkert måltid, snakker med en sød ven eller ser en god film. Jo mere du prioriterer det du har lyst til, jo bedre. Det samme gælder når du skal vinde lysten til sex tilbage. Du kan f.eks. Prøve at skabe et rart moment for dig selv, hvor tiden kun er til dig. Her kan du prøve at se om du kan nyde solosex. Du kan starte ud med at stimulere dine sanser, f.eks. kan du sørger for rent sengetøj, god musik, et duftlys, eller andet du synes er lækkert, det kan også være noget du tænder på. Det kan nemlig være lettere at nyde øjeblikket, jo mere ens sanser er stimuleret.

Vi håber du kan bruge vores råd, og du er altid velkommen til at skrive på vores chat, eller ringe til os på 70202266. Vi har åbent i hverdagene mellem kl. 15 og 19.

Her er et par links du kan tjekke ud, hvis du vil vide lidt mere om de emner vi har nævnt:
Lubrikation
Glidecreme
Bækkenbundstræning til kvinder - Patienthåndbogen på sundhed.dk
Hvad er seksuel lyst? Læs mere her | Sexlinien.dk

De bedste hilsner,
Sexlinien
xx27