Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Virker min p-stav?

Pige/Kvinde på _ år (122446)

Spørgsmål:

Hej sexlinje. Jeg har en p-stav i armen. Den blev indsat for lidt over 1 år siden (1 år og 3-4 måneder). Den har stort set fjernet min menstruation, men er her for nylig stoppet med at fjerne blødningen. Altså min menstruation er kommet tilbage med fuld kraft. Nu er jeg lidt i tvivl om den stadig virker. Jeg har jo kun haft den i armen i lidt over 1 år, og lægen har sagt at den burde virke i ca 3 år. Skal jeg kontakte lægen? Er dette normalt? Skal den pilles ud? Hvorfor er den stoppet med at virke? Hvad nu? Venlige hilsner, Anonym

Svar:

Hej med dig, og tak for dit gode spørgsmål!

Det er overordnet set normalt, at en p-stav kan give uregelmæssige eller forstyrrede blødninger, men du skriver, at ændringen er kommet meget pludseligt. Af denne grund og fordi nogle typer af medicin kan påvirke p-stavens effekt, anbefaler vi, at du kontakter din læge og får talt om det.

De bedste hilsner,
Sexlinien (XX11)