Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Kobberspiral som nødprævention

Pige/Kvinde på _ år (122277)

Spørgsmål:

Jeg havde idag sex hvor kondomet gled af, men han var ikke kommet endnu, men stadig. Ifølge min app hvor jeg tracker min cyklus havde jeg ægløsning igår. Tog en fortrydelsespille lige efter, men har læst at de forhindrer ægløsning, og hvis jeg allerede har haft ægløsning virker den jo ikke. Er mega mega bange især fordi mine forældre er strikse muslimer og på ingen måde må vide noget af det. Har ringet til min læge og hun sagde jeg skal vente og se om jeg får min menstrautipn og så har jeg fået en tid til at få en graviditetstest. Men jeg har læst at man kan få en kobberspiral som nødprævention og der undersøger min læge lige nu. Er bare mega meget i panik og vil høre hbor stor chance der er for at jeg er gravid

Svar:

Hej, 
Tak for dit sprøgsmål. 

Det lyder som om du gør dig gode overvejelser om situationen, og handler efter bedste evne for at løse den. Det er forståeligt at det er noget der bekymre dig, taget dine omstændigheder i betragtning. Vi kan desværre nok ikke komme med et mere præcist svar end det virker til din læge har givet dig, i forhold til chancerne for en graviditet. Det lyder dog som om sandsynligheden er i den lavere ende, taget i betragtning at han ikke havde udløsning inde i dig. Men det er jo desværre ikke helt nogen 100% sikker garanti. 

Det lyder super godt at du har så godt et samarbejde med din læge, det er det helt rigtige at søge hjælpen der. Måske I under alle omstændigheder skal tale om en præventionsform der også kan dække dig, i forhold til graviditet mere vedvarende. Det er nemlig helt rigtigt at en kobberspiral kan bruges som nødprævention, hvis den sættes op inden fem til seks døgn er gået. Den kan i øvrigt blive siddende efterfølgende og beskytte mod uønsket graviditet. 

Vi håber at svaret kunne bruges, du er altid velkommen til at skrive ind på chatten eller ringe på 70202266 alle hverdage kl 15-19 hvis der skulle opstå flere spørgsmål. 
 
KH
Sexlinien
xx26