Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Er det en dårlig idé at have sex med min ven?

Pige/Kvinde på _ år (120768)

Spørgsmål:

Kære brevkasse. Jeg er jomfru, og selvom det ikke er noget jeg skammer mig over, så føler jeg mig virkelig klar til at have sex. Der er bare det problem at jeg aldrig har haft en kæreste og det er dels fordi jeg lider af voldsom angst og jeg har haft depression i mange år. Derfor har jeg ikke haft muligheden for at komme tæt på mennesker. Jeg har flere gange overvejet at tage i byen og finde en tilfældig fyr, bare så jeg kan få det overstået. Men jeg tror jeg ville blive alt for angst i en sådan situation. Fornyligt har jeg også snakket med en af mine venner, der også lider af angst, om alt dette, og han tilbød at have sex med mig, bare så jeg kunne få det ud af verden og stoppe med at "frygte" den del af relationen med nye mennesker jeg møder, og dermed måske have nemmere ved at gå længere end venskabelige relationer. Jeg har på den ene side virkelig har lyst til at sige ja til tilbuddet, da jeg stoler på ham, og ved han kender mig og min situation. Men på den anden side, så frygter jeg også, hvad der kan ske med vores venskab bagefter. Så er det en dårlig idé at sige ja til hans tilbud om at have sex, bare så jeg kan få det overstået? Hilsen den 25 årige jomfru.

Svar:

Hej med dig, 
Vi kan godt forså at det er en lidt forvirrende situation du sidder i. Det kan være meget svært at forudse, hvordan det vil påvirke et venskab, at man har sex med hianden. For nogen gør det ingen forskel for venskabet overhovedet, mens andre oplever at det forandrer relationen meget. Du fortæller, at du har lyst til at sige ja, fordi du stoler på ham, og stoler på at han forstår din situation, og det er jo et rigtig godt udgangspunkt. Ofte kommer man rigtig langt med ærlighed, åben kommunikation og tillid. 

Vi synes at du skal starte med at mærke grundigt efter inde i dig selv. Handler det kun om at du gerne vil have det "overstået"? Vi forstår godt at det kunne være rart at komme ud over rampen, men husk også, at det er vigtigt at have lyst og føle sig godt tilpas, når man har sex første gang. Hvis du stadig har lyst til at sige ja, når du har sovet på ideen et par dage, syns vi, at du skal tage fat i din ven igen, og snakke lidt om det hele. Vi tror, at det ville give dig rigtig meget klarhed, hvis du delte dine bekymringer med ham, og fortalte ham, at du kan blive nervøs for, hvordan det vil påvirke jeres relation. Måske snakker i jer frem til, at i begge to er nervøse for det samme, og ikke helt ved hvordan i vil have det med hianden bagefter, og så er det måske bedre at lade være. Men det kan jo også være, at du føler dig tryg ved, at han vil passe godt på dig, både mens i har sex, og i jeres venskab bagefter, og så kan det helt sikker blive en rigtig dejlig oplevelse for jer begge to.

Det er svært for os at sige, hvordan præcist det vil påvirke jeres venskab bagefter, fordi vi selvfølgelig ikke kender nogen af jer. Men i virkeligheden handler det måske mest om, at det er hvad du gør det til. Måske vil du opleve at det er lidt akavet når i møder hianden første gang efter i har haft sex, men så er det jo også helt op til jer, hvordan i vil tage den derfra. Som udgangspunkt virker det som om, at i kan være meget åbne og ærlige med hianden, og at i begge ønsker at have et dejligt venskab, også på den anden side. 

Hvis du har flere eller uddybende spørgsmål, er du meget velkomne til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon 70 20 22 66. Vi har åbent alle hverdage fra 15.00 – 19.00. 

Hilsen Sexlinien 
XX13