Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan gør man anus ren?

Dreng/Mand på _ år (122411)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en dreng/mand på 24 år, som gerne vil have sex med fyre. Men jeg ved ikke helt hvordan man skal gøre for at man er “ren” i anus, så der ikke kan være noget som kan gå hen og bliver ulækkert/akavet. Hvilke metoder findes der? Findes der steder som vejleder om det?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål.

Der er nogen der godt kan lide at rengøre deres anus inden analsex, det kan man gøre med en "anal douche". En douche er en form for gummibeholder med et lille rør, som du kan fylde med vand. Det første du gør er at sørge for at vandet har en behagelig temperatur, du kan teste det på dit håndled. Anus vil være mere følsom end din hud, derfor skal vandet være lunkent. Du suger lidt vand op gennem røret og indsætter forsigtigt spidsen, det kan du bruge lidt glidecreme til, så du undgår at rive dig. Vandet pumpes op i anus, og herefter tømmer du dig på toilettet og gentager til vandet der løber ud er klart.

Her er 3 gode tips til sikker analsex:
1. Brug glidecreme da der ikke er noget naturlig smørelse i anus
2. Hvis du bruger en butplug eller andete legetøj, så skal der altid være en stopper på, da anus har et naturligt vakum der vil suge en genstand til sig.
3. Beskyttelse: der er risiko for at overføre bakterier fra endetarmen til fx munden, som kan give infektioner. Det er derfor vigtigt at være ekstra forsigtig og bruge beskyttelse, når du dyrker analsex både med personer af dit eget køn eller af det modsatte køn. Du kan bruge fx kondom, slikelap og/eller handsker.


Du kan læse mere om analsex på Sexlinien her:
Analsex | Hvordan gør man? Læs mere her

Har du flere spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på sexlinien tlf.: 70202266 eller på vores chat. Vi har åbent alle hverdage mellem kl. 15 og 19.
De bedste hilsner,
Sexlinien
xx27