Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvorfor bløder min vagina efter jeg har fået finger?

Pige/Kvinde på _ år (122824)

Spørgsmål:

Hvorfor bløder min vagina efter jeg har fået finger?

Svar:

Tak for dit spørgsmål.

Der kan være flere grunde til, at man kan bløde lidt, når man har fået finger. Det kan være, at man har fået en rift, hvis man fx er blevet skrabet med en negl. Det kan også skyldes infektion eller celleforandringer. Hvis det er en af de første gange man har sex/får finger, at man bløder, kan det også skyldes, at kønskransen (hymen) bliver strukket. Oftest er det ikke farligt at bløde en enkelt gang efter sex, men hvis man bløder flere gange når man får finger eller har penetrationssex (såkaldte kontaktblødninger), så skal man tage til lægen. Derudover skal man tage til lægen, hvis man samtidig har vedvarende smerter, feber, kraftige blødninger eller andre generende symptomer. 

Vi håber, at det var svar på dit spørgsmål. Du er velkommen til at skriver herind igen på chatten, eller du dkan ringe til vores telefon på 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 15-19. 

Venlig hilsen
Sexlinien XX131