Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Har lyst til at have sex med min ven, men vil ikke ødelægge vores venskab. Hvad skal jeg gøre?

Pige/Kvinde på _ år (122637)

Spørgsmål:

Hej, jeg har en god ven som jeg er blevet meget tæt ved, men jeg har et problem og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Mig og ham er begyndt at ‘flirte’ lidt med hinanden, joker lidt med at have sex sammen, og såden noget. Jeg føler at jeg har virkelig lyst til at have sex med ham, men jeg kan ikke tyde om ham mener det han siger. Er bange for at ødelægge vores venskab, men jeg synes heller ik jeg kan lade det her være, hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej med dig.
 
Tak for dit spørgsmål! 

Det kan være svært og forvirrende, når man pludselig oplever at få nye slags følelser for en ven. Det kan feks være en forelskelse eller måske en lyst til at gå i seng sammen. 
Det er normalt at opleve at få følelser for en ven, og at relationen derfra udvikler sig.
At prøve at være kærester, eller prøve at gå i seng sammen er ikke ensbetydende med, at man så ikke længere kan være venner. Det kan man godt. 

Du skriver, at I begge to er begyndt at flirte med hinanden. Det siger noget om, at han måske også er begyndt at føle noget andet for dig. Hvis I har en god relation - og det lyder det til I har, så kunne det måske give noget afklaring, at turde at være den der åbner op omkring det, der sker mellem jer lige nu. Være ærlig omkring hvordan du har det, og det du mærker, og spørge om han også føler noget. Måske sker det helt af sig selv. 

Kærlige følelser er jo en god og spændende ting, og når I i forvejen er venner, siger det noget om, at I allerede ret godt kan lide hinanden som mennesker. Og det er et godt udgangspunkt til at starte en god og kærlig relation. 

Hvis du gerne vil tale mere om emnet, er du meget velkommen til at skrive til os på Sexlinien, enten via brevkassen eller vores chat, eller ringe til os på 70202266, hvor vi har åbent alle hverdage kl. 15-19.

Mvh Sexlinien xx136