Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Cybersex

Pige/Kvinde på _ år (122347)

Spørgsmål:

Hej jeg er en pige på 15 år, som har enormt meget lyst til sex. Jeg har onaneret i omkring et år, hvor jeg ser porno. Og her i sidste måned havde jeg virkelig lyst til sex så jeg loggede på ome tv. Hvor jeg viste mig selv onanere til ældre mænd. Og de gjorde han også. Jeg fortryder det meget men det føltes bare så godt at blive værdsat og kigget sexuelt på af en anden mand.

Svar:

Hejsa

Det er helt naturligt at man begynder at blive nysgerrig og eksperimenterende omkring sex i din alder. Det kan være pirrende, spændende og dejligt, men også grænseoverskridende.
Ligesom med al anden sex, bestemmer du selv, hvad du vil og ikke vil være med til. Hvis man har camsex, skal man være opmærksom på nogle ting. Fx om andre på nettet kan kigge med eller om det kun sker med den person, du cammer med. Du skal tænke på, at den anden kan gemme billeder eller film af dig nøgen eller når du rør ved dig selv, som hun eller han kan misbruge ved at lægge dem på nettet eller dele med andre gennem mobilen - Dette er meget ulovligt. At bevæge sig ud i camsex er en del risikofyldt, da du ikke kan vide, om de snyder, og i virkeligheden er noget andet, end de viser på nettet. 
Det er vigtigt at du mærker efter når du laver camsex, og siger fra, hvis der er noget der føles over din grænse. En stor aldersforskel kan også hurtigt føre til en vis magtubalance i jeres relation. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom de ældre mænd online virker flinke og søde, så kan der opstå en ubalance og man kan komme til at gå med til ting, som man så senere fortryder.

Der er også tilfælde, hvor unge er blevet presset til sex, de ikke ønskede, fordi afpresseren havde billeder af dem, de truede med at lægge ud på nettet. Dette kaldes hævnporno. Derfor kan det også være en god idé at være anonym. 

Spørgsmålet er også om du måske kender nogen i dit netværk som syntes du er lidt sød, og omvendt, som du måske kan udveksle erfaring og nysgerrighed med inden for den seksuelle verden? Du skriver også at du fortryder det meget, og hvad er grunden til det? Det vil vi meget gerne snakke med dig om over chat eller telefon (70202266) i hverdage fra 15-19. 

Mvh
Sexlinien 
XX22