Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Smerte første gang

Pige/Kvinde på _ år (120723)

Spørgsmål:

Hej brevkasse, det fordi da jeg havde min første gang for ca 3 måneder siden gjorde det virkelig ondt hele tiden, det var ikke kun i starten, men hele tiden, og ved ikke om det fordi jeg er for stram og om hvad jeg skal gøre fordi nu er jeg ret bange for at have det igen fordi jeg er bange for det gør ondt ligesom sidst

Svar:

Hej med dig og tak for dit gode spørgsmål.

Sex skal være dejligt og ikke en oplevelse der gør ondt eller som man skal være bange, så det er rigtig godt at du skriver ind.
Der kan være forskellige grunde til at det har gjort ondt. Mange oplever at det godt kan gøre ondt hvis man er meget nervøs (som mange tit er deres første gang) eller ikke har følt sig helt tændt og/eller ik har haft lyst til sex. Når man er nervøs eller ikke har lyst til sex, kan musklerne i underlivet godt spænde op, hvilket kan lede til at det gør ondt når noget kommer op i underlivet. Når man er tændt producerer underlivet væske der også kaldes lubrikation eller skedesekret. Væsken gør at en penis/sexlegetøj/fingre lettere glider ind og ud af underlivet. Hvis man ikke er tændt, producereres der ikke særlig meget af den her væske og det kan derfor godt gøre ondt, hvis det der kommer ind i underlivet ikke har noget glidecreme på sig, da det gnider på indersiden af underlivet og irriterer.
Det er derfor en god ide at have sex med en som man er tryg ved og som man kan tage det stille og roligt med og som man kan putte og nusse ind. Så får kroppen tid til at følge med. Derudover kan det måske også hjælpe med noget glidecreme næste gang.
Hvis du er meget bange for din næste gang kan du også prøve at bruge noget tid hvor du lærer din krop at kende og hvad der føles rart og hvad der ikke føles rart. Nogle gør det ved at mærke og røre med deres fingre.
Hvis du gerne vil vide mere om smerter under sex og hvad man gøre kan du også læse vores side omkring emnet: https://www.sexlinien.dk/emneside-seksuelle-problemer/smerter-ved-samleje
 
Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Du er altid meget velkommen til at kontakte os igen, enten her på brevkassen eller via vores chat eller telefonrådgivning. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Med venlig hilsen
Sexlinien, XX18