Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Har svært ved at komme

Dreng/Mand på _ år (118849)

Spørgsmål:

Jeg er en ret kraftig dreng med en vægt på 150 ca og nu her forleden, når jeg har haft sex med min kæreste har jeg virkelig haft svært ved at komme synes jeg. Min gudfar siger jeg bare skal være glad for det, fordi så kan hun nyde det noget mere, men er ret bekymret, fordi jeg har ikke føre haft så svært ved at komme. Kan somme tider kører i 30-40 min uden at jeg kommer. Jeg har set meget porno indtil for et halvt år siden da jeg fik min første kærste. Jeg er kommet over min angst med første gangs sex osv, men mit problem med at komme er kommet igen. Vi var også igang, men lige pludselig falder min rejsning i hende. Vi har sex normalt hver dag og det har ikke været et porblem normalt. Tænker ikke det er fordi jeg ikke tænder på hende. Jeg kan godt køre mig selv helt op og hun kan også sagtens for den til at stå Jeg er i forvejen en person der døjer meget med hovedepine og svimmelhed, fordi jeg er for stor og har også tænkt mig at gøre noget ved det (kur) mangler bare lidt selv diciplin. En ting. Jeg har meget svært ved at bruger andre positioner end den ene, hvor hun sidder på mig og jeg ligger ned, fordi jeg føler den falder, når jeg er i andre positioner. Også når jeg onanere selv, så kan der også gå forholdsvis lang tid før jeg får klimaks. Tror det skyldes at jeg har haft brugt en pocket pussy flere gange om dagen inden jeg mødte hende Jeg ved ikke hvad der sker, men det giver mig mindre lyst til sex

Svar:

Hej med dig

Du skriver rigtig mange ting, som vi gerne vil dykke ned i sammen med dig, men det kan være lidt svært i brevkasseformat, fordi vi ikke kan stille dig uddybende spørgsmål.

Du skriver, at du har problemer med at komme og problemer med at vedligeholde din erektion. Nu ved vi jo ikke hvor lang tid det har stået på, men det er almindeligt i perioder at have problemer med både rejsning og orgasme. Du er bestemt ikke alene i den situation.

Det lyder da dejligt, at I har sex hver dag, og at du tænder på din kæreste. Der er rigtig meget psykisk over det at opnå klimaks, og derfor kan det nogle gange blive en lidt ond cirkel. Fx hvis man ligger og tænker ”åh nej, hvad nu hvis min pik bliver slap” er der større risiko for, at netop det sker. Vores bedste råd er at prøve på ikke at tænke så meget på det, selvom det er nemmere sagt end gjort. Som sagt sker det for rigtige mange personer med en penis nogle gange. Helt lavpraktisk kan det for nogen hjælpe fx at skrue lidt ned for onani, så man ikke får "lettet trykket" kort før samleje. 

Det er vigtigt at huske, at det er helt okay (og normalt), at der går lang tid før klimaks, og at orgasme ikke nødvendigvis er kriteriet for god sex. Man kan sagtens have god sex uden orgasme. Det samme er sådan set gældende med erektionen. Hvis din erektion falder, kan I måske have sex på andre måder? Fx oralsex, putte, røre ved hinanden seksuelt. Måske kommer den tilbage. Måske ikke, det er også helt okay. Men erektionen behøver ikke styre hele slagets gang. Den tankegang kan hjælpe på selve problemet for mange, fordi presset bliver fjernet.  

Du præsenterer dig som ”en kraftig dreng” og skriver også senere om, at du er for stor. Det lyder som om, at din vægt præger dit selvbillede rigtig meget. Det er en ubehagelig følelse og måske ikke en du skal gå alene med? Det virker heldigvis til, at du har nogle rigtig dejlige mennesker omkring dig, der holder af dig lige som du er. Din kæreste har jo også valgt dig af en grund. Din vægt siger i hvert fald intet om hvem du er som person. Et negativt selvbillede kan påvirke rigtig mange ting i ens hverdag, og heriblandt også ens sexliv og sexlyst. Så måske er en del af ”løsningen” til dit spørgsmål, at du skal prøve at øve dig i det der hedder ”self-compassion” og prøve at huske, at du er god som du er. 

Du kan desuden læse lidt om manglende orgasme her, hvis du har lyst.

Vi håber, at svaret gav anledning til nogle refleksioner. Husk du er velkommen til  til at skrive igen eller kontakte os på chat eller telefon på nummeret 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15.00 – 19.00, hvis du har lyst til, at vi gennemgår det sammen mere i dybden. 

Mvh Sexlinien
Xx130