Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122823)

Jeg er skræmt og gider ikke

Spørgsmål:

jeg er så skræmt jeg gidder ikke. min hår føles ligesom det hele falder ud og jeg gidder ikke. I vil ikke vokse op til at være et eller andet fed fucking mand jeg vil ikke jeg vil ikke

Svar:


Hej og tak for din henvendelse



Det lyder som om, du er et hårdt og svært sted i dit liv lige nu. Det er vi kede af at høre. Du skal vide, at selvom det hele kan føles tungt og uoverkommeligt, så betyder det ikke, at det altid skal være på den måde.


Er der nogen omkring dig, som du kan tale med om de svære følelser? Det kunne være en ven, veninde eller et familiemedlem, som du er tryg ved og stoler på. Selvom andre mennesker måske ikke kan løse dit problem for dig, så oplever de fleste alligevel, at det kan hjælpe at tale med nogen om de ting, der er svære. Selvom problemerne ikke bliver løst, kommer man måske til at føle sig mindre alene med dem.


Det er også muligt for dig at opsøge rådgivning hos os på chat eller på telefon på 70 20 22 66 vi har åbent alle hverdage mellem 15 og 19. 

Vi vil også gerne henvise dig til LGBT+ Danmark, som har flere forskellige rådgivningstilbud, der er målrettet transpersoner og LGBT+ personer generelt. Du kan læse nærmere om de forskellige rådgivningtilbud via linket her.

Hvis du har har eller har haft konkrete tanker om, ikke at ville være her mere, vil vi bede dig om at kontakte Livsliniens telefonrådgivning på 70 20 12 01, De har åbent alle årets dage fra kl. 09 til kl. 05.


Vi er mange, som gerne vil hjælpe og støtte dig så godt vi kan igennem de forskellige rådgivninger. Vi håber du vil benytte dig af et af tilbuddene.



De bedste hilsner,
Sexlinien, xx140
_ år