Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Drenge og pigers onani

Pige/Kvinde på _ år (120131)

Spørgsmål:

Jeg har enlig ikke noget problem men er bare lidt nysgerrig. Det virker som om drenge kun onanerer på en måde mens piger onanerer på mange forskellige måder, Er det rigtigt? Jeg synes bare drenge snakker om at rive den af eller tage en spiller. Det virker som om de altid gør det samme. Nu er jeg så heldig at vi snakker ret åbent om onani i min lille venindegruppe og det virker som om der er virkelig mange måder at gøre det på. Man kan bruge fingre, pude/dyne, bruser, grønsager, legetøj osv. Der var også en der sagde hun var glad for at gå i spa? Hvis jeg er alene hjemme går jeg nogen gange bukseløs rundt i stuen og gnider mig op af møblerne, der er nogen gode armlæn som man kan komme på. Men er det rigtigt at piger onanerer meget mere forskelligt end drenge og hvorfor er det så sådan hvis det er? Er det fordi vi har mere fantasi eller er det fordi vores private dele er anderledes end drengenes? Som sagt har jeg ikke noget problem, jeg kan godt komme. Jeg er bare nysgerrig så i behøves jo ikke svare hvis i ikke gider.

Svar:

Hej med dig

Sikke et godt spørgsmål - det er helt i orden at være nysgerrig. Når drenge onanerer, er det ofte pikken der er i centrum. Derfor kan man godt tænke det er lidt ensformigt, fordi de jo hovedsageligt "river den af", som du skriver. Men det kan man faktisk gøre på ret mange måder. Der er også mange drenge der nyder at stimulere deres testikler, inderlår, mellemkød, anus eller andre steder på kroppen. Nogen kan også godt lide at stikke pikken ned i noget blødt eller gøre det i badet eller noget tredje. Man kan altså gøre det på ret mange måder - det handler bare om, at det skal føles dejligt. Du kan læse lidt om drenge og onani her, hvis du har lyst. 

Du spørger om piger onanerer på mange flere måder end drenge. Det gør de ikke nødvendigvis, men de kan både kan stimulere klitoris, skeden og desuden inderlår, anus osv. ligesom dem med en pik kan. Du kan læse lidt mere om onani generelt her og hos piger her, hvis du har lyst. Men generelt er det faktisk bare fantasien der sætter grænser, uanset om man er dreng, pige eller noget tredje. Så længe det føles rart.

Vi håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du velkommen til at kontakte os igen på chat eller telefon 70 20 22 66 alle hverdage mellem 15 og 19. 
Mvh Sexlinien, Xx130