Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Det "kramper" og "ryster" i ben og arme under sex - hvorfor?

Pige/Kvinde på _ år (119893)

Spørgsmål:

Hej. Jeg er 16, og er begyndt at ses med en. Når vi har sex og når han er nede på mig oplever jeg, at mind hænder begynder at “krampe” eller “sove” på en måde og nogle gange går det ned ad håndleddet også lidt op til ørene. Det er mega underligt, det sker også imens mine ben ryster meget. Hvad kan det skyldes?

Svar:

Hejsa! 
Ud fra din beskrivelse lyder det som, at det godt kan skyldes, at du bliver stimuleret og måske endda, at det skyldes en orgasme. En orgasme føles som en dejlig følelse i kroppen, og for nogle kan det også føles som, at det kramper ud i arme, krop, eller ben. Er det en dejlig fornemmelse og følelse, du får i kroppen? Hvis det er det, kan det måske skyldes en orgasme. 
Det kan også skyldes, at du spænder meget op i kroppen og dermed, at dine ben ryster og spænder op.
Vi håber, du måske kan genkende dig i dette svar eller at du har fået lidt mere klarhed. Hvis ikke er du altid velkommen til at kontakte os igen for en uddybende samtale på brevkasse, chat eller telefon 70 20 22 66.
Hilsen Sexlinien
xx133