Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Burde jeg ikke bare vælge at være lykkelig?

Dreng/Mand på _ år (122409)

Spørgsmål:

Hej Jeg er en dreng/mand på 24 år, som er i tvivl om at definere min seksualitet. Jeg har i mange år set mig selv som straight selvom at jeg siden 7 klasse har set porno med kun mænd i videoerne. De sidste par år har jeg dog lejet lidt rundt med fyre, og har sex med nogle af dem og enligt følt at det var fint. Men jeg har også en drøm om at få børn! Derfor prøver jeg at overbevise mig selv om at det bare er noget jeg gør for sjov indtil jeg finder en pige kæreste. Men jeg har skrevet med en fyr som jeg på en eller anden måde er faldet for og det forvirrer mig helt vildt. Jeg har aldrig rigtigt følt mig sekuselt tiltrukket af piger, men har heller aldrig prøvet at have sex med dem, så ved ikke om jeg burde at prøve det før at jeg kan sige at det ikke er noget for mig. Men ville det ikke være at udnytte hende? Jeg er bange for at tage beslutningen om at jeg nok enligt er homoseksuel, fordi jeg har en kæmpe drøm om at blive far en dag, og den drøm går i vasken hvis jeg springer ud føler jeg. Men burde jeg ikke bare vælge at være lykkelig? Jeg er på bar bund og ved ikke hvad der er rigtigt

Svar:

Hej og tusind tak for dit spørgsmål.
Det lyder som om du er i en lidt forvirrende situation, hvor der er mange forskellige tanker og følelser oven i hinanden. Det lyder dog også til, at det er noget du har tænkt længe over og har nogle meget gode refleksioner til.
Dit umiddelbare spørgsmål om, hvorvidt du skal definere din seksualitet og om hvad den eventuelt skulle være, kan jeg selvfølgelig ikke bestemme for dig. Det er et personligt label og hvad end man kalder sig selv, skal gerne bare være hvad man er komfortable med at identificere sig med. Hvis jeg skulle komme med et gæt, ud fra det du har skrevet, så i det du nævner næsten altid at have set porno med mænd og at du ikke føler dig seksuelt tiltrukket af kvinder, kan det godt lyde som om du er til mænd, men hvad du gerne vil kalde dig selv er op til dig.

Den anden del af dit spørgsmål som er værd at udforske er, at meget af din forvirring ikke handler om at kunne lide både mænd og kvinder, men om at kunne lide mænd og gerne at ville være en far en dag. Det virker som om du har fundet en rigtig sød person, som du godt kan lide og kan se en mulighed for et forhold med. Det kan sagtens være foreneligt med at blive far en dag. Det kan godt være at du bliver far i et lidt andet forhold, end hvad du havde regnet med, men man kan sagtens få børn og starte en familie sammen, selvom man er to mænd i et forhold. Der er heldigvis mulighed for at kunne adoptere eller bruge en rugemor. Så at indgå i et homoseksuelt forhold er ikke uforeneligt med dit ønske om at blive far en dag.

En del af dit spørgsmål jeg virkelig bed fast i er dit spørgsmål "Burde jeg ikke bare vælge at være lykkelig?", og svaret til det er ja. Hvis du ville være lykkelig i et forhold med den fyr du er faldet for, så burde du gøre det og hvis du ville være lykkelig ved at blive far en dag, så skal du også gøre det. Du skal bare være opmærksom på at det er to mål som sagtens kan gøres sammen. Der er massere af homoseksuelle fædre som har børn og dejlige familer. 

Ellers i denne diskussion bringer du mange interessante pointer op omkring labels og definitioner. Det er nogle rigtig spændende emner at diskutere, men kan være lidt svært at snakke om her i brevkassen, så hvis du har lyst til at tale om det eller gerne vil have noget ved min besvarelse uddybet skal du altid bare skrive ind på vores chat eller ringe ind på 70202266 mellem 15-19 i hverdagene.

Mvh Sexlinien 
xx30