Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Følelsen af tryghed ved at have ble på

Dreng/Mand på _ år (122418)

Spørgsmål:

Jeg er en mand som nogen gange er utryg i mine hverdag og weekender. Men jeg har fundet ud af at hvis jeg tag bleer på hjælper det. Men nu synes jeg at bleerne er ved at tage overhånd at jeg skal både bruge og gå med bleer på nu hele tiden. Så føler mig som en baby nu.

Svar:

Hej
Tak for dit spørgsmål.
Det giver god mening, at du har fundet en måde at skabe tryghed for dig selv i situationer, hvor du føler dig utryg. Alle mennesker har forskellige strategier for at håndtere ubehag og usikkerhed, og for dig er det at have ble på.

Som du selv skriver, kan det dog føles som om, det begynder at tage overhånd, og at du er blevet mere afhængig af det, end du måske har lyst til. Det kan være en god idé at undersøge, hvad det helt præcist er ved bleerne, der giver dig tryghed. Er det følelsen af kontrol, komfort, beskyttelse eller noget andet?

Når du ved det, kan du måske begynde at finde andre måder at få den samme følelse på. Er der objekter, aktiviteter, rutiner eller mennesker, der også giver dig ro? Du behøver ikke at stoppe med det hele med det samme, men du kan begynde at eksperimentere med små skridt.

Hvis du har mod på det, kan du også tale med en professionel, om hvad der kan ligge bag behovet for at have ble på, og hvilken form for tryghed en ble giver dig. Derfra kan du få en bedre forståelse for, hvad der ellers kan give dig tryghed udover en ble.

Du er ikke alene om at føle sådan her, og det er stærkt, at du sætter ord på det.

Vi håber dette har givet et nogenlunde svar på dit spørgsmål. Du er selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl15 og 19 på telefon: 70 20 22 66.

De bedste hilsener
Sexlinien 
xx134