Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Oralsex og sexsygdomme

Dreng/Mand på _ år (120662)

Spørgsmål:

Hej Sexlinien Hvad er regler for oralsex med ens partner, hvis begge er gift og ikke har haft andre partner før. Kan man godt have oralsex uden sygdom eller er der stadig risiko selvom man ikke har dyrket sex med andre end ens partner som man er gift med ? Kan man gøre det uden nogen form for beskyttelse?

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål!

Hvis i begge aldrig har haft andre sex partnere end hinanden og er i et monogamt forhold, så er der jo meget meget lille risiko for smitte med sexsygdomme. Når i aldrig har haft sex med andre, har i ikke kunne få sexsygdommene nogen steder fra.
Sexsygdomme er bakterier eller virus man skal smittes med, og de kan derfor ikke opstå af sig selv. Det eneste der ville kunne være aktuelt for jer umiddelbart er herpes. Hvis en af jer får forkølelsessår fra tid til anden, så har en af jer herpes virus i kroppen allerede. Det er der mange der har fra de er helt små, hvis de på et tidspunkt er blevet smittet med forkølelsessår. Et forkølelsessår i udbrud indeholder herpes virus, og ville derfor godt kunne smitte til kønsorganerne ved oralsex. Den eneste forholdsregel her er blot at undlade at have oralsex, lige i den periode hvor man har et forkølelsessår i udbrud.
Men hvis dette ikke er tilfældet, er der ingen grund til bekymring, og i kan sagtens have oralsex med hinanden uden at frygte sexsygdomme.
Vi håber du kan bruge svaret til noget.
Ellers er du velkommen til at chatte eller ringe til os på 70 20 22 66
Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Mvh Sexlinien XX21