Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvorfor kan jeg ikke komme?

Pige/Kvinde på _ år (120635)

Spørgsmål:

Hej brevkassen, Jeg kan simpelthen ikke få en orgasme, jeg har aldrig prøvet det, hverken med en partner eller selv. Har en enkelt gang sprøjtet, men uden faktisk at komme. Hvad kan det skyldes og hvordan kan jeg komme til faktisk at få en orgasme? Det er super frustrerende.

Svar:

Kære dig. 

Tak for dit spørgsmål. 

At lære sin krop at kende og få en orgasme er ikke altid en nem affære. Det kan tage tid og kræve tålmodighed.

I forhold til at svare på dit spørgsmål her, kan det være svært at rådgive dig specifikt, når vi ikke har flere oplysninger omkring din situation. Derfor bliver rådgivningen nok ret generel. Hvis du har brug for yderligere vejledning, vil vi anbefale at du enten ringer eller skriver herind, så vi bedre kan tilpasse rådgivningen til dig og din situation. 

Der er to overordnede ting, man ofte kan starte med at kigge på: 

Det første handler om, hvor godt man kender sig selv og sin krop.
Er du opmærksom på, hvad der føles rart for dig? Sker der noget i dig, når feks. din klitoris bliver stimuleret? Eller ved penetration? Eller måske begge ting. Er der noget under sexen, som giver dig mere nydelse end andet, selvom det måske ikke udmønter sig i en orgasme? 

Det feminine underliv har også flere facetter at spille på, og der kan fra person til person være meget stor forskel på, hvordan man skal stimuleres for at opnå orgasme. Derfor kræver det nogengange, at man virkelig øver sig, for at knække koden for sig selv. Simpelthen prøver forskellige metoder af. Og måske sexlegetøj, som kan noget forskelligt. 

Den anden ting kan handle om, at du måske ikke slapper helt af når du har sex? Hvis du er meget opmærksom på orgasmen, eller måske endda er lidt stresset over det ikke sker, kan være svært at give sig hen til den kropslige følelse. 

Læs evt. vores emneside omkring pigers orgasmer samt andre brevkassespørgsmål som behandler emnet: https://www.sexlinien.dk/emneside-piger-kvinders-kroppe/pigers-kvinders-orgasmer 
 
Vi håber, det var svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid velkommen til at kontakte os igen via chat, brevkasse eller telefon 70 20 22 66 for en mere personlig vejledning.

Hilsen Sexlinien, xx136