Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet
(122343)

Hvad afgøres skedens dybde af?

Spørgsmål:

Hej jeg vil gerne uddannes inde for et fag hvor man har med kroppens anatomi at gøre og faldt over et emne om hvor dyb skeden er Jeg har kunne læse mig frem til st en skede hos en fuldvoksen kvinde er mellem 8 til 12 cm Men det jeg ønsker svar på er hvad afgør hvor dyb den er? Tænker en høj kvinde på 190cm har en dybere skede end en kvinde på 150 cm men er der en målestok der giver et cirka mål? Eller er det kun genetik der afgør det? Tænker det kan være en kombi af ens højde og gener

Svar:

Hej og tak for dit spørgsmål. 

Det er et meget interessant spørgsmål du kommer med, men der findes ikke et entydigt svar. Umiddelbart er der ikke påvist en systematisk sammenhæng mellem en kvindes højde og dybden af hendes skede. Der er nærmere påvist stor individuel forskel på dybden/længden af skeden hos kvinder. Som du selv skriver, er der et gennemsnitligt estimat på 8-12 cm. Dette vil dog f.eks. også vokse ifm. seksuel ophidselse, hvor skeden tenderer til at forlænges og udvides med et par centimenter.
Skedens elasticitet er påvist som en af de største faktorer, der afgør dybden af skeden. Elasticiteten vil også ændre sig gennem kvindes liv og påvirkes af bl.a. østrogenniveauet i kroppen. Nogle kvinder vil opleve, at deres skede vil blive kortere og mindre elastisk efter overgangsalderen. Derudover afgøres det også af genetiske og anatomiske forskelle og alt dette giver samlet den her variation i dybden af kvinders skeder.

På den måde er der altså flere faktorer der påvirker og afgør dybden af en kvindes skede samtidig med, at det så også kan ændre sig gennem livet. Dermed er kvindens højde altså ikke en en-til-en forklaringsårsag til dybden af hendes skede. 

Vi håber dette gav dig svar på dit spørgsmål. Hvis du skulle have uddybende/andre spørgsmål, er du velkommen til at skrive ind til os igen eller gøre brug af vores chat eller telefon (70202266) i hverdage fra 15-19. 

Mvh, Sexlinien
xx20 
Dreng/Mand på _ år