Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Sexlysten tilbage?

Dreng/Mand på _ år (118683)

Spørgsmål:

kan man få hjælpemidler , til at få sex lysten tilbage , da jeg til tider føler jeg er blevet impotent , da jeg har fået medicin for epilepsi i næsten 30 år

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Vi er lidt i tvivl om, hvorvidt du til tider er impotent, eller om det er sexlysten den er gal med? Det kunne godt lyde som begge dele. Grunden til at det er relevant, er fordi det er to vidt forskellige behandlingsformer der skal i spil, hvis rejsningen f.eks. ikke følger med sexlysten, eller omvendt.
For at opnå rejsning, og fastholde den, kan man af sin læge få en recept på et potensmiddel (f.eks. viagra, som er det mest kendte). Men potensmidler virker kun, hvis man rent faktisk har lyst til at dyrke sex, og føler sig tændt. 

Hvis du i stedet oplever at det er den nedsatte lyst, der er den primære bivirkning ved medicinen, så kan du også bestille en tid hos egen læge, og forhøre dig om, hvorvidt det er muligt at skifte præperat. Er dette ikke en mulighed, så kan din læge via nogle blodprøver tjekke om du er i testosteron mangel. Dette kan nemlig afhjælpes med et testosterontilskud, som kan være med til at give dig noget af din sexlyst tilbage.
Generelt mener vi, at det er en god idé at du bringer dette problem på banen næste gang du er hos din læge. Op mod 30 % af alle mænd med epilepsi oplever problemer med seksualiteten, og seksuallivet, så du er langt fra den eneste, og dit problem fortjener at tages alvorligt. 

På Epilepsiforeningens hjemmeside, har vi fundet denne artikel  om seksuelle problemer i forbindelse med epilepsi. Vi tænker at den kan være til stor gavn at læse.

Vi håber at du kan bruge svaret. Husk, du er altid velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med os på alle hverdage fra 15-19. Vores telefonnummer er: 70 20 22 66

Bedste hilsner Sexlinien
xx132