Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 2-4 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist spørgsmål i hver af brevkassens ti emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Hvordan kan jeg få min første gang?

Dreng/Mand på _ år (122444)

Spørgsmål:

Hej jeg vil gerne vide hvordan jeg kan få min første gang jeg vil gerne have sex men ved ikke hvordan jeg kan få det

Svar:

Hej med dig og tak for dit spørgsmål

Vi kan rigtig godt forstå at du er interesseret i at prøve at have sex og at det virker spænende. For at prøve at have sex med anden, kræver det at man finder en som man gerne vil have sex med og at de også gerne vil have sex. I din alder, sker det oftest ikke ved at man går ud og leder efter en at have sex med, men mere ved at være åben for at lære nye mennesker at kende. F.eks. ved at snakke og møde nye mennesker fra ens skole, fra en fritidsaktivitet eller til en fest. Jo mere man kommer ud og møder nye mennesker, desto større sandsynlighed er der for at man møder nogen man kan udvikle et forhold til og man måske på et tidspunkt kan udforske noget seksuelt sammen med. Så længe man ikke presser nogen til noget de ikke har lyst til, men ser tiden an og prøver at se om der nogle signaler fra dem om at de også godt kunne have lyst.

Så det bedste råd vi kan give er at gå ud og være åben for at møde nogle nye mennesker og prøve at få nogle gode relationer. Hvis ikke du føler at der er så mange muligheder for at lære folk at kende lige nu, skal de nok komme senere.

Vi håber, svaret giver mening og ellers er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive igen. Du kan også ringe eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19 på telefon: 70 20 22 66.
 
De bedste hilsener
Sexlinien XX18