Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Klamydia efter finger?

Dreng/Mand på _ år (119059)

Spørgsmål:

Klamydia efter finger Jamen goddav. Jeg er en dreng på 15 og har lige givet finger til en pige. Denne pige har nu lige skrevet til mig dagen efter, at hun dsv har fundet ud af at hun har klamydia. Jeg er ikke sur eller noget på hende tvært imod. Men jeg er dog bange for at jeg har taget noget i munden efter det, som jeg har rørt med mine fingre. Så skal jeg opsøge lægehjælp eller er det ligemeget???

Svar:

Hej.
Klamydia smitter mellem slimhinder. Så hvis du har givet hende finger uden nogen form for beskyttelse fx handsker, og derefter puttet fingeren i munden, eller kløet dig i øjet, er der en lille risiko for at du kan være blevet smittet.
Sandsynligheden for at få klamydia i halsen eller i øjet i din situation er ikke så stor, men der er en lille risiko. Hvis du får symptomer som halsbetændelse eller øjenbetændelse, kan det være en god ide at gå til lægen og fortælle hvad der er sket.
Klamydia kan først påvises efter ca 14 dage. Så du kan altid bestille en tid hos din læge efter den periode er gået –  for feks at blive podet i halsen, hvis det er noget du er meget bekymret for.
 
Vi håber dette svar kunne hjælpe.
Du er selvfølgelig velkommen til at chatte med os på sexlinien eller ringe på telefonnummer: 70202266. Vi har åbent alle hverdage fra 15-19
Med venlig hilsen Sexlinien XX21