Sexliniens brevkasse

Velkommen til brevkassen

Stiller du et spørgsmål i brevkassen, skal du regne med at få svar om 7-10 dage. Skal du bruge et svar hurtigere, kan du ringe på 70 20 22 66 eller du kan chatte med os, når Sexliniens telefon eller chat holder åbent.

Brevkassen besvarer IKKE opgavespørgsmål - prøv i stedet at læse om at skrive opgave her.

Anonym rådgivning

Du er anonym, når du stiller spørgsmål til os. Også selvom vi beder om nogle informationer om dit køn, din alder og hvor i landet, du ringer eller skriver fra.

I brevkassen vil mange andre mennesker kunne læse dit spørgsmål og vores svar, men vi sørger for, at du ikke bliver genkendt, hvis du kommer til at skrive dit navn eller andet, der klart kan vise, hvem du er..

Hvordan finder jeg mit svar?

.Du kan søge efter vores svar på dit spørgsmål i boksen 'Find dit eget spørgsmål' ude til højre. Du kan også lede efter vores svar på andres spørgsmål ved at skrive et søgeord i den anden boks 'Læs andres spørgsmål'.

Vil du gerne læse i de seneste svar fra Sexliniens rådgivere, kan du vælge et emne i bjælken herunder og få vist de sidste 15 spørgsmål i hver af brevkassens 10 emne-kategorier.

 

Seneste spørgsmål om emnet

Forhud kan ikke trækkes helt ned, hjælp mig!

Dreng/Mand på _ år (120458)

Spørgsmål:

Min forhud kan ikke trækkes helt ned. Ikke som phimosis, min forhud har simpelthen klistret sig fast til pikhovedet. Lidt som om hvis man brugte superlim som glidecreme. Det har altid været sådan, og det sidder vildt godt fast. Det ligner lidt at pik-operation eller selvmord er den eneste løsning. HJÆLP MIG!!

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Åha, det lyder virkelig som om at du virkelig føler dig fortvivlet og desperat for noget afklaring. Vi kan forhåbentlig berolige dig. Det hele skal nok gå! Det lyder med ret stor sandsynlighed til at være en forhudsforsnævring, men du er nødt til at få det undersøgt hos lægen. Ca. 5-10 % af alle drenge, oplever at deres forhud ikke kan glide frem og tilbage som den skal, så du er langt fra den eneste med dette problem.

Vi kan sagtens forstå at det kan føles fuldstændig uendeligt hårdt og svært at skulle besøge sin læge, og sidde og vise sine kønsdele, og fortælle om intime problematikker. Vi vil dog bare understrege, at læger er mere end vant til at diagnosticere drenge og mænd med forhudsforsnævring. Selvom det kan virke som utrolig grænseoverskridende, så vil det virkelig være det værd i sidste ende! Især nu hvor du er 15, og måske inden for nogle år begynder at have lyst til at have sex osv.
En operation, er ikke den eneste løsning, og som regel vil man aldrig starte med at operere pikken, før man har forsøgt med den mest brugte metode, der består af  en periodisk daglig anvendelse af en steroidhormonsalve, som din læge vil udskrive en recept på. 

Du må gerne fortælle din læge, at du så vidt muligt ikke ønsker at dine forældre skal involveres, hvis det er sådan du har det. 

Vi håber du meget snart får den rigtige hjælp. Lige så snart du får den, skal det hele nok blive bedre, meget snart. Hvis du stadig mangler svar på dit spørgsmål, eller har brug for at få uddybet noget af det vi skriver, så er du meget velkommen til at kontakte os igen. Enten her på brevkassen, men også på vores chat eller telefon, som har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.  Vores telefonnummer er: 70 20 22 66.

De bedste hilsener Sexlinien
xx132