Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Har jeg gjort noget forkert?

Pige/Kvinde på 16 år (122522)

Spørgsmål:

En pigeven som jeg ikke helt ved er min kæreste eller ej begyndte at sutte min pik imens jeg sov. Jeg var ret ubehagelig med det, og så stoppede hun, men bagefter var hun bare sur på mig. Har jeg gjort noget forkert?

Svar:

Hej og tusinde tak for dit spørgsmål!

Godt at du skriver herind, for det er vigtigt for os at gøre det helt klart: det er ALDRIG okay at nogen gør seksuelle ting ved ens krop når der ikke er samtykke. I og med at du sov, så ville der aldrig kunne være tale om samtykke, medmindre det er noget I har aftalt inden - altså at hun gerne må vække dig ved at udøve oralsex. Du har INTET gjort forkert, og din reaktion er fuldstændig normal. Det er tværtimod hende der har handlet forkert, og hendes handling er udover at være ubehagelig også en kriminel handling. Det kan betragtes som et seksuelt overgreb.
Vi vil meget gerne tale mere med dig om din oplevelse, og hjælpe dig videre hvis du har brug for det. Derfor er du meget velkommen til at ringe til os eller fange os på chatten. Vi har åbent på alle hverdage mellem kl. 15 og 19, og vores telefonnummer er: 70 20 22 66. 

De bedste hilsener Sexlinien 
xx132