Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

skal man tjekkes hvis man er blevet voldtaget?

Pige/Kvinde på 22 år (120733)

Spørgsmål:

Skal man tjekkes hvis man har blevet voldtaget

Svar:

Hej og mange tak for dit spørgsmål.

Først og fremmest, er vi rigtig ked af at høre, at du eller måske en du har nær er blevet udsat for en voldtægt. Det er en alvorlig krænkelse, der altid kræver at man får hjælp så hurtigt som det er muligt. Vi vil råde til at man får en undersøgelse efter en voldtægt, da der hermed kan blive indsamlet beviser, hvis man ønsker at anmelde det til politiet. Der findes forskellige hospitaler i Danmark, hvor man kan blive undersøgt efter en voldtægt. Du kan kontakte Center for Voldtægtsofre på Aalborg Hospital. Der er et link til deres hjemmeside med kontaktoplysninger her: https://aalborguh.rn.dk/afsnit-og-ambulatorier/sexologisk-center/afsnit/center-for-voldtaegtsofre

Du er ikke forpligtet til at melde det til politiet, selvom du bliver undersøgt, men du kan her tale med en professionel der kan hjælpe dig og vejlede dig ift. hvad du kan gøre, og også tilbyde dig psykologhjælp. 
Vi håber du får den rigtige hjælp, og husk du er også meget velkommen til at ringe til os på telefonnummer: 70 20 22 66. Vi har åbent på alle hverdage fra 15 til 19.

De bedste hilsener Sexlinien
XX132