Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Tændt af søster

Pige/Kvinde på 14 år (122588)

Spørgsmål:

er det notmalt at blive tændt at se på sin søster

Svar:

Hej med dig

Når man er omkring din alder og ved at udvikle sin seksualitet, er det meget normalt at blive tændt af alle mulige forskellige ting og situationer. Det hænger tit sammen med at komme i puberteten hvor man har en masse hormoner i kroppen der reagerer- og kan gøre en tændt af alt muligt, såsom en tanke, et billede fra en reklame eller noget man har set på instagram. Tit falder det til ro når man lidt videre i puberteten og hormonerne i kroppen finder et stabilt leje. Nogle af de situationer der kan gøre en tændt kan godt være mere tabubelagte end andre, som f.eks. at blive tændt af at se sin søster i en bestemt kontekst. Man vælger ikke selv hvad man tænder på og ens fantasi er ens egen, men det er vigtigt at anerkende at nogle fantasier blot er fantasier og ikke er noget som man skal agere på, såsom den du beskriver.

Vi håber at svaret kunne hjælpe dig, ellers er du velkommen til at skrive ind, på chat eller brevkasse, eller ringe til os på 70202266. Vi har åbent alle hverdag mellem 15-19.

Mvh
Sexlinien xx18