Svar:
Hej med dig
Først og fremmest vil vi sige, at det er helt naturligt at være i tvivl eller føle sig usikker, når man opdager noget stort om sig selv. Det kan tage tid at finde svar på nogle af de spørgsmål, du står med lige nu.
Husk, at der er mange, der går med de samme tanker og tvivl, som du gør. Det er en helt naturlig proces. Som du selv nævner, kan det være en god idé at komme i kontakt med andre homoseksuelle eller LGBT+-personer, som har været igennem en lignende rejse. Der findes flere fællesskaber, hvor du kan møde andre, der identificerer sig som LGBT+, som f.eks. caféer, onlinefællesskaber eller aktiviteter arrangeret af LGBT+ Danmark rundt omkring i landet. Du kan læse mere om
LGBT+-Danmark her.
Du kan også overveje at tale med en god ven eller en anden, du stoler på, som kan støtte dig igennem denne proces. Vi forstår også, at du er bekymret for, hvordan din omgangskreds vil reagere. Det er vigtigt at huske, at du kan tage tingene i dit eget tempo. Du behøver ikke at springe ud på en gang, måske kan du starte med at dele dine tanker med en person, du stoler på. Derfra kan du finde fællesskaber, der kan give dig støtte på din rejse.
Når det gælder at spørge en fyr ud, er det helt normalt at føle sig nervøs. De fleste vil føle det på samme måde, når de spørger en, de synes er sød, ud. Alle vil på et eller andet tidspunkt opleve afvisning, og det er en del af livet. Hvis du skulle opleve afvisning, er det vigtigt at huske, at det ikke betyder, at du er mindre værd. Det betyder bare, at I ikke passer sammen lige nu. Du kan også tænke på, om du har mulighed for at bede ham om at fortælle din invitation til andre, da du ikke vil tale åbent om din seksuelle orietering. De fleste vil have en god forståelse for sådan en anmodning.
Vi håber, at du nogenlunde fik svar på dit spørgsmål, og ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen. Du kan også ringe på 70 20 22 66 eller chatte med en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19.
De bedste hilsener Sexlinien
XX134