Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Seksuelle fantasier om piger, min mor og voldtægt

Pige/Kvinde på 16 år (120997)

Spørgsmål:

Hvorfor har jeg hele tiden lyst til sex med nærmest alle piger og jeg tænker hele tiden på det og det får mig til at føle mig klam og som en dårligt person fordi jeg også har haft en drøm om min mor selvom jeg aldrig ville have noget i den stil og at voldtage andre selvom jeg aldrig vil gøre det og jeg hader mig selv for de tanker

Svar:

Kære dig.

Tak for dit spørgsmål, og hvor er det godt, at du har skrevet herind.

Vil starte med at forsøge at berolige dig med, at det jo kun er fantasier, du har. Du er 16 år, hvilket betyder at seksualitet og lyster, højst sandsynligt fylder meget – for det gør det særligt i den alder, når man bevæger sig fra barn til voksen. Så at have mange tanker og fantasier omkring sex, er helt normalt.

At du også oplever at have tanker omkring din mor og om voldtægt, lyder ubehageligt, og du beskriver, at du har det rigtig skidt med det. Men du skriver også, at du aldrig vil gøre det, hvilket er den vigtigste pointe her.
Der er stor forskel på vores erotiske liv i vores fantasi og i virkeligheden, og langt de fleste af os har fantasier om noget, som vi slet ikke kunne drømme om at gøre eller have lyst til i virkeligheden. Det er faktisk ret normalt. 

Det vi prøver at sige, er at du ikke behøver at lægge så meget i de tanker, når du ved med dig selv, at du aldrig vil gøre alvor af det. Men hvis det er noget du kan mærke, begynder at fylde så meget, at det påvirker dig negativt i din hverdag, hjælper det ofte at tale med nogen. Og der er du mere end velkommen til at ringe til os, eller skriver herind på vores chat. 

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål. Ellers er du altid meget velkommen til at kontakte os igen. Vores åbningstider er alle hverdage fra 15-19 på telefonnummer: 70 20 22 66

Bh Sexlinien, xx136.