Se alle spørgsmål og svar

Se alle spørgsmål i brevkassen

Her kan du læse alle de spørgsmål der er blevet stillet i brevkassen indenfor de seneste år - og rådgivernes svar til dem selvfølgelig.

Spørgsmålene bliver vist emne for emne, så du skal klikke på et emne for at få vist spørgsmål.

Du kan også vælge at søge på et ord i søgefeltet til højre, hvis der er noget bestemt, du søger efter.

 

Vær opmærksom på forældelse i svarene

Vi opdaterer ikke vores svar.  Det betyder også at nogle svar kan være forældede, fordi der er kommet ny viden, nye muligheder eller ny lovgivning.

Jo lavere et ID-nummer et spørgsmål har, jo ældre er det. Jo større er chancen for at noget i svaret kan være forældet.

 

Min kæreste ser porno

Pige/Kvinde på 15 år (120994)

Spørgsmål:

Ved I sådan ca. hvor tit en dreng har brug for at blive tømt? Jeg har nemlig en sød kæreste og jeg vil helst selv sørge for de tømninger der er nødvendige. Jeg ved nemlig at hvis der går for længe imellem så må han onanere og det gør han mens han ser porno på computeren, det har han selv indrømmet da jeg spurgte ind. Han vælger de videoer hvor helt unge piger gør det med hinanden og det bliver jeg bare sygt jalux af at tænke på han sidder og ser. Så jeg vil jo helst selv holde ham glad og tømt men ved ikke hvor tit det er nødvendigt?

Svar:

Hej med dig 

Det er forskelligt, hvor ofte drenge har lyst til at få en udløsning. Det kan ændre sig fra person til person og fra tid til tid. At din kæreste ser porno betyder ikke nødvendigvis, at han ikke kan lide at være sammen med dig, eller at du ikke er nok for ham. Nogle gange kan det bare være, at han har lyst til noget andet, eller at han gerne vil være alene med sin seksualitet. Mange oplever det sådan. Vi har også lyst til at nævne, at det er vigtigt, at du også fokuserer på dine behov for at have et velfungerende sexliv. At du ikke har sex, fordi du gerne vil tilfredsgøre din kæreste, men at du har sex, fordi du gerne vil. 

Alle har forskellige fantasier. Det kan være, at han synes, det er spændende at se to piger være sammen på porno, men det betyder ikke, at han nødvendigvis vil opleve det i virkeligheden. 

På den anden side kan det være helt normalt at føle sig usikker eller jaloux, hvis du ser, at han søger tilfredsstillelse andre steder. Men det betyder ikke nødvendigvis, at han ikke er glad for jer to sammen. Nogle gange kan det være rart at have en samtale med ham, om hvorfor han har lyst til at se porno. Det kan være, at I kan komme frem til en fællesforståelse som er til gavn for jer begge.  

Vi håber du fik svar på dit spørgsmål, eller i hvert fald fik lidt at tænke over, men du er altid meget velkommen til at kontakte os igen!  Du kan også chatte eller ringe til en rådgiver på alle hverdage mellem kl. 15 og 19. Vores nummer er 70 20 22 66.

Bedste hilsener Sexlinien
xx134